 | | Bønderne elsker det, at hoppe og danse ved disse fester og drikke sig fulde som dyr. Kermesser må de fejre, om de så skal dø af kulde eller sult. |
Frans Hogenberg (flamsk c.1540-c.1590), efter forlæg af Pieter Bruegel d.Æ. (flamsk c.1525-1569)
Kobberstik. 295 x 405 mm (beskåret) |  | |
|
 |
Bondefesten var et yndet motiv i ældre nederlandsk grafik. Det er navnlig blevet forbundet med den folkekære, flamske kunstner Pieter Bruegel den Ældre - også kaldet Bondebruegel - hvis tegning fra 1559 har været forlæg for dette kobberstik. Motivet var dog ingenlunde Bruegels egen opfindelse. Fremstillinger af festende bønder var jævnligt at finde i ældre nederlandske billedtæpper og havde længe været en selvstændig genre i tysk grafik. En tradition, som Bruegel utvivlsomt kendte til. En direkte inspirationskilde til dette blad synes da også at have været de store detaljerede træsnit med bondekermesser, som brødrene Bartel og Hans Sebald Beham fra Nürnberg udførte i 1520'erne og -30'erne.
Tro mod sit sædvanlige kompositionsprincip har Bruegel vippet billedplanet en smule, så vi kan beskue den festende folkemængde og landsbyen, der lægger jord til løjerne. Byen kan identificeres som Hoboken, en lille flække i Antwerpens omegn, som i 1500-tallet var berygtet for sine fester. De tiltrak folk fra nær og fjern, fordi beskatningen på vin og øl ved en særlig forordning var lavere end andre steder i regionen.
Festens anledning er kermessen, årsdagen for landsbykirkens indvielse. Festdagene lå i reglen i forlængelse af sådanne religiøse højtider og fulgte næsten altid samme mønster. Dagen indledtes med en messe i kirken, hvorefter en procession med deltagelse af byens lav og broderskaber førte et helligbillede rundt i gaderne. Først når det var bragt tilbage i kirken, måtte festen begynde ifølge de regler, som myndighederne havde dekreteret.
I kobberstikket er processionens fortrop kun lige nået frem til kirkens døre, og alligevel har bønderne indledt festen. Den obligatoriske bueskydningskonkurrence er i fuld gang på byens torv, hvor også sækkepiberne spiller op til dans. Værtshuset til højre er allerede fyldt til bristepunktet, og på scenen i baggrunden opfører den lokale teaterforening en komedie. Overalt i byen ses mænd og kvinder, som drikker, forretter deres nødtørft eller har hænderne dybt begravet i hinandens klæder.
En lille detalje synes at indeholde hele bladets pointe. Det er manden, som skider op ad kirkens mur. For Bruegel har formentlig - ved bl.a. at skildre kirkehandlingerne og festen som simultane begivenheder - villet understrege, at bønderne gav fanden i de religiøse højtideligheder. Det var heller ikke langt fra 1500-tallets virkelighed. Her havde den verdslige fest på helligdagene efterhånden trængt de kirkelige ceremonier i baggrunden til kleresiets og myndighedernes store fortrydelse. Deres modtræk var bl.a. at pålægge festlighederne stærke restriktioner og efterhånden indskrænke antallet af festdage.
Bønderne ville bevare deres fester, og det er formentlig gnidningerne mellem øvrigheden og dem, som er det overordnede tema i kobberstikket. Hvis man skal dømme ud fra det negative billede, Bruegel tegner af bondefesten, tager han myndighedernes parti i konflikten. En sådan antagelse er dog blevet betvivlet af flere kunsthistorikere, som finder det svært at tro på, at Bruegel skulle have ansporet til indgreb mod de populære fester. Og da slet ikke festdagene i Hoboken, der var yndede udflugtsmål for borgerne i Antwerpen, hvor Bruegel selv havde levet.
Hvor end Bruegel skal placeres i konflikten, harmonerer hans negative billede af bønderne og deres festligheder med motivets øvrige fremstillinger i tysk og nederlandsk grafik. Bonden var i det hele taget en udpræget negativ gestalt i renæssancens satiriske billedkunst og litteratur. Dog synes han lige så meget at have været en symbolsk konstruktion som en faktisk person, ligesom bondesatirens kritik lige så ofte har været rettet mod folks unoder og dårlige opførsel i almindelighed, som den var et polemisk indlæg mod repræsentanter fra en bestemt social klasse. F.eks. understreger den tyske forfatter Heinrich Wittenwiler i begyndelsen af 1500-tallet i den populære bondesatire Ringen, at bonden, som optræder i hans fortælling, repræsenterer hele menneskeheden.
Litteratur
René van Bastelaer, Les Estampes de Peter Bruegel L'Ancien, Bruxelles 1908, p.64, nr.208
Hollstein, Dutch and Flemish Etchings, Engravings and Woodcuts, ca. 1450-1700, Vol. III, Amsterdam 1950, p.301, nr.208
Eddy de Jongh & Ger Luiten, Mirror of Everyday Life, Rijksmuseum, Amsterdam 1996, pp.44-48
Keith P.F. Moxey, "Sebald Beham's Church Anniversary Holidays: Festive Peasants as Instruments of Repressive Humor", i Simiolus 12, 1981-82, pp.107-130
Hans-Joachim Raupp, Bauernsatiren. Entstehung und Entwicklung des bäuerlichen Genres in der deutschen und niederländischen Kunst ca. 1470-1570, Niederzier 1986, pp.271-321
Margaret A. Sullivan, Bruegel's Peasants. Art and Audience in The Northern Renaissance, Cambridge 1994 | | 
Dansende bønder (udsnit). Hans Sebald Beham |
|
|
| 
Kermesse i Hoboken(udsnit). Frans Hogenberg. |
|
|
| 
Bondekermesse (udsnit). Gillis van Breen |
|
|
| |
| |
| |
| |
|