 | |  |
Ubekendt, efter forlæg af Adriaen van der Venne (hollandsk 1589-1662)
Kobberstik. 181 x 273 mm (beskåret) | | |
|
|
Falk med falk og ugle med ugle lyder en gammel nederlandsk talemåde, som bedst lader sig oversætte med det danske mundheld, at lige børn leger bedst. Fuglene indtog forskellige positioner i et symbolsk hierarki, som var særdeles udbredt i ældre nederlandsk sprogbrug. Her rangerede falken foroven, mens uglen, der blev forbundet med dårskab og ting, som ikke tålte dagens lys, var at finde allernederst. Det er formentlig inden for denne tradition, at vi skal forstå udsagnet i dette kobberstik, der hævder, at de to skøjtende ugler i bondeklæder er som skabt for hinanden.
Bladet er stukket efter et forlæg af den folkekære, nederlandske kunstner Adriaen van der Venne. Til ugleparret har han også skabt et modstykke, som illustrerer mundheldet "at leve som hund og kat". Dette kobberstik bærer indskriften "Hvor kærligheden er sød" og skildrer en hunkat og en hanhund, der iført det velstillede borgerskabs klæder danser sammen. Hanhundens kønsorgan er halvvejs blottet, hvilket utvivlsomt hentyder til kærlighedens særlige erotiske karakter i dette forhold. I en anden grafisk version af motivet, som er udført af den slesvigske raderer, Christian Rothgiesser, er denne pointe tydeliggjort, idet hunden er fremstillet med et fuldt erigeret lem.
De to kobberstik skildrer det harmoniske og disharmoniske ægteskab, ligesom det erotiske stillet over for det ikke-erotiske, oprindeligt synes at have været i Adriaen van der Vennes tanker. Det var da heller ikke ualmindeligt i den mere moraliserende grafik i perioden at skildre det uharmoniske ægteskab som et forhold, hvor den fysiske kærlighed var dominerende. Dette er bl.a. tilfældet i et kobberstik af Gillis van Breen, hvor det sørgelige udkomme af en sådan ægtepagt fremstilles i en baggrundsscene. Her prygles hustruen af manden, mens stridens to-hovede symbolvæsen, Discordia, svæver ovenover og blæser opildnende fanfarer i sine basuner.
Adriaen van der Vennes budskab er således i fuld overensstemmelse med periodens borgerlige og kristne morallære, der rummede mange advarsler mod at lade valget af ægteskabspartnere basere på fysisk tiltrækning og den kødelige lyst alene. Ideelt set skulle samlivet funderes på tillid, venskab og åndelig kærlighed, ligesom der blev lagt stor vægt på, at parterne indgik i en form for arbejdsfællesskab. De negative modbilleder til sådanne levesæt er i rigt mål at finde i periodens satiriske grafik, hvor det i regelen er bonden - modsætningen til borgeren, der både producerede og aftog det meste af grafikken - som repræsenterer vildfarelserne. Det er derfor usædvanligt at finde bondeparret - her på skøjter og i ugleklæder - fremhævet som det gode eksempel.
Kobberstiksamlingen er dog i besiddelse af endnu et par blade, hvor bonden prises, mens mere ædle folks opførsel skildres som dadelværdig. Det drejer sig om to kobberstik af Crispin de Passe, der henholdsvis er en lovsang til det rette ægteskab og en advarsel mod at bedrive hor. I det ene blad er borgerskabets ideale forestillinger om kernefamilien overraskende forrykket til en landlig idyl, mens det andet afbilder en elegant dame og en herre i usømmelig omgang med hinanden. Sidstnævnte blad rummer en formaning, der over for kvinder opridser følgerne af den form for skændig adfærd: Guds straf, fattigdom og den indiske forbandelse, der var en udbredt betegnelse for kønssygdommen syfilis.
Skønt bladene efter Adriaen van der Vennes forlæg behandler et lignende tema, har hensigten næppe været at skabe en morallære af samme utvetydige karat. Der er snarere tale om en typisk satirisk fremstilling, der er mangetydig, og som vender tingene på hovedet. Således placeres uglen og bonden, der er en forening af dårskaben og det uagtværdige, på en piedestal, mens borgeren synes henfalden til kiv og de kropslige lyksaligheder, tilstande, som lå langt fra borgerskabets ideale selvbillede.
Litteratur
P.J. Harrebomée, Spreekwoordenboek der Nederlandsche Taal, Tweede Deel, Utrecht 1861, pp.350-352
Hollstein, Dutch and Flemish Etchings, Engravings and Woodcuts, 1450-1700, Vol. XXXV, Rosendaal 1990, p.29, nr.19
Annelies Plokker, Adriaen Pietersz, van de Venne (1589-1662), de grisailles met spreukbanden, Leuven 1984, p.121, nr.43
Ilja M. Veldman, "Lessons for ladies: a selection of sixteenth and seventeenth-century Dutch prints", Simiolus 16/18 (1986/88), pp.113-127
Paul Vandenbroeck, "Bubo Signifikans. Die Eule als Sinnbild von Schlechtigheit und Torheit, vor allem in der niederländischen und deutschen Bilddarstellungen und bei Jheronimus Bosch", I, Jaarboek voor het Koninklijk Museum voor Schone Kunsten, Antwerpen 1985
Het Woordboek der Nederlandsche Taal op CD-rom, Amsterdam 2000, upag.
| |  |
| Hvor kærligheden er sød. Efter Adriaen van der Venne
|
|  |
| Hund og kat som danser. Christian Rothgiesser
|
|  |
| Venus, Cupido og Discordia. Gillis van Breen
|
|  |
| Lovprisning af det rette ægteskab. Crispin de Passe
|
|  |
| En advarsel mod utugt. Crispin de Passe
|
|