 | |  |
| Jan Saerendam.Olding og et ungt par. Kobberstik. 185 x 240 mm |  | Hans Sebald Beham. To lystne narre. Kobberstik. 36 x 52 mm |
|
 |
Underholdning og belæring
Den folkelige, grafiske satire, som blev til i 1500- og 1600-tallet, var skabt for at underholde og belære ved det dårlige eksempel. Genrens popularitet skyldtes, at den i en humoristisk og slagfærdig form afspejlede det virkelige liv og tog afsæt i erfaringer, som deltes af folk i de fleste samfundslag.
Emnerne var mangfoldige, men centralt stod til stadighed kønskampen og seksualiteten. Det var temaer, som allerede havde bevist deres popularitet inden for andre former af latterkulturen, som f.eks. farcer, folkeviser og fastelavnsspil. De var alle præget af samme lavkomiske og vulgære tone, der appellerede til en bred del af 1500- og 1600-tallets befolkning.
Satiren skal ses i lyset af en borgerlig, kristen og praktisk etik, der var ved at rodfæste sig i den nordeuropæiske kultur. Den hyldede bl.a. arbejdsomhed, mådehold, standhaftighed og den seksuelle disciplin som sine absolutte dyder. Det var naturligvis ikke idealfremstillinger af sådanne levesæt, man fandt i den grafiske satire, men snarere deres modbilleder. De skildrede den omvendte, tossede og lastefulde verden, som var befolket af tidens anti-helte og syndere.
Antihelte og syndere
I dette brogede persongalleri møder vi bl.a. bonden og narren. De var udset til at være de primære, symbolske bærere af alskens tåbeligheder og laster. Bonden repræsenterede modsætningen til byens borgere, der både fremstillede og aftog det meste af grafikken. Narren var derimod hentet ud af middelalderens teologiske og moraliserende skrifter, hvor han optrådte som en radikal fornægter af Gud og Bibelens bud.
Den dominerende og svigagtige hustru, som terroriserede og bedrog sin ægtemand hørte også til satirens faste figurer. Hun var endnu et af de "dårlige eksempler", idet hun trodsede den gældende morallære, som forlangte, at kvinden underkastede sig manden og værnede om sin dyd. Sådanne omvendinger af normer og hierarkier var et tilbagevendende tema i latterkulturen. Her regerede dyr ofte over mennesker, dårer over vismænd, kvinder over mænd, ligesom de kødelige lyster bestandigt var i fokus frem for mere åndelige sysler.
Allegoriens form
I den satiriske grafik blev mange budskaber formidlet i allegoriens form. Det vil sige, at der bag bladenes realistiske overflader lå et væld af skjulte betydninger gemt i symboler og visuelle metaforer. En jagtscene eller et musicerende par kunne i rette sammenhæng også være et billede på kurmageri og elskovsleg, ligesom et ægtepars kamp om et par bukser kunne referere til striden om magtforholdene i hjemmet.
Den folkelige satire kredsede om forholdsvis få grundmotiver, hvis forudsætninger og prototyper fortonede sig i historien. De blev gentaget og varieret i en uendelighed, krydsede mange landegrænser og bevarede ofte deres popularitet gennem flere århundreder. Førnævnte strid om bukserne er at finde i den tidlige, tyske grafik fra før 1500, temaet er almindeligt i Nederlandene i de næste århundreder, og vi genfinder det i flere folkelige, danske træsnit til langt op i 1700-tallet.
Sprogblomster og mundheld
For det 16. og 17. århundredes beskuere har afkodningen af sådanne billeder sikkert ikke voldt de store problemer. Dels har de været bekendt med de fleste af temaerne i forvejen, og dels var mange af billedernes symboler direkte visuelle oversættelser af den daglige tales metaforer og sprogblomster. Et sådant forhold mellem tale og billede kommer navnlig til udtryk i de mange grafiske blade, som udsprang af de populære mundheld og ordsprog. Dette gælder f.eks. satirens hyppige brug af talemåden blind leder blinde. Den stammer fra Mattæusevangeliets advarsel mod at lade sig bortlede fra dydens snævre vej og den rette tro. Et motiv, der aktualiseres under religionsstridighederne i 1500-tallet.
Tekster blev i løbet af det 16. århundrede i stigende grad en fast komponent i den satiriske grafik. Det fortæller os, at en del af modtagergruppen skulle findes i det læsende og bedrestillede publikum. Teksterne, som i reglen var affattet i versemål, gjorde ligesom billederne flittigt brug af hentydningens kunst. I dag kan de forekomme platte og vulgære, men har utvivlsomt afspejlet den sproglige omgangstone på tværs af de fleste sociale lag. For i 1500- og 1600-tallet var der ingen større forskel på folkelig humor og intellektuelt vid, hvilket enhver kan forsikre sig om ved opslag i værker af Shakespeare, Francois Rabelais og selv en Erasmus af Rotterdam.
Litteratur
Peter Burke, Popular Culture in Early Modern Europe, New York 1978
V.E. Clausen, Det folkelige danske træsnit i etbladstryk 1565-1884, København 1985
Natalia Zeman Davis, Society and Culture in Early Modern France, London 1975
Eddy de Jongh & Ger Luiten, Mirror of Everyday Life, Rijksmuseum, Amsterdam 1996
Werner Mezger, Narrenidee und Fastnachtsbrauch: Studie zum Fortleben des Mittelalters in der europäischen Festkultur, Freiburg im Breisgau 1991
Keith Moxey, Peasants, Warriors and Wives: Popular Imagery in the Reformation, Chicago 1989
Hans-Joachim Raupp, Bauernsatiren. Entstehung und Entwicklung des bäuerlichen Genres in der deutschen und niederländischen Kunst ca. 1470-1570, Niederzier 1986 | | 
|
| Kopi efter Mester FVB. Bønder som slås. Kobberstik. 135 x 100 mm
|
| 
|
| Francois Ragot. Kvinde som riser sin mand. Kobberstik. 235 x 178 mm
|
| 
|
| Ubekendt. Jæger og en pige. Kobberstik. Diam. 145 mm
|
| 
|
| Johann Wierix? Blind leder blind. Kobberstik. Diam. 178 mm
|
| 
|
| Adriaen Matham. Prostitueret med en kunde. Kobberstik. 422 x 292 mm
|
|