Forlægget for dette kobberstik har efter alt at dømme været et malet portræt af den hollandske kunstner Lucas van Leyden, der var virksom i 1500-tallets første årtier. Maleriets skæbne kendes ikke, ej heller den afbildede person. Det kan være en professionel fløjtenist, en borger eller en adelsmand, som har kastet sig over musikudøvelsen, en yndet fritidsbeskæftigelse blandt de velstillede på denne tid. Personen er givetvis portrætteret i sit stiveste skrud med skampose, opslidset skindvest og baret på det pageklippede hår. Han er placeret ved et vindue med udsigt til en bjergrig egn, der skildres i fugleperspektiv som de såkaldte verdenslandskaber, der så ofte dannede baggrund i periodens billedkunst.
Dateringen fortæller os, at portrættet er færdiggjort i 1530, godt 70 år før Bartholomeus Dolendo udførte sit kobberstik efter maleriet. Det stukne blad må være blevet til omkring 1600 under Leyden-renæssancen, hvor billeder af Lucas van Leyden og andre af det tidlige 1500-tals store kunstnere med ét bliver umådeligt populære i Nederlandene og det centrale Europa.
Forfatteren til teksten, som løber i kobberstikkets venstre side, er ikke identificeret. Versenes lumre hentydninger, der forvandler portrættet til erotisk satire, er dog en tilføjelse, som kun findes i kobberstikkets seneste udgave. Teksten er formentlig blevet til på foranledning af bladets hollandske udgiver, Hendrick Hondius, med henblik på at øge dets salgbarhed.
Meget af 1500- og 1600-tallets humoristiske og erotiske grafik havde allegoriens karakter. De grafiske blade udtrykte andet og mere end det, som konkret blev vist i billederne. Dette skete bl.a. gennem et veludviklet symbolsprog, hvor snart sagt alle objekter, planter, dyr og aktiviteter var genstande for erotiske omskrivninger. Ikke fordi humoristen ville vække beskuerens begær - det var jo ikke pornografi - men de lumre allusioner var dengang som nu til almindelig moro og tiltrak et stort publikum.
Sådanne billeder blev allerede dengang opfattet som relativt uskyldige. De undgik kravene om censur og den hårde kritik, som moralisterne med mellemrum rettede mod andre genrer inden for billedkunsten. Kritikken gjaldt f.eks. de pornografiske blade, som også flød fra trykpresserne rundt om i Europa. Den ramte også den tiltagende repræsentation af den nøgne og angiveligt lystvækkende menneskekrop, der med renæssancens blomstring var kommet til at spille en central rolle i den europæiske kunst.
Musikinstrumenter indgik ofte som symboler i de lettere og humoristiske erotikas indirekte tale. Vi finder dem allerede i Israhel van Meckenems hverdagsskildringer fra 1400-tallets slutning, og de er populære til langt op i det 17. århundrede i både grafikken og genremaleriet. Aflæsningen af billedernes skjulte betydninger har ikke voldt datidens publikum de store problemer. Symbolerne udsprang i reglen af den daglige tales metaforer, og der var tillige hjælp at hente i de tekster, som jævnligt var knyttet til bladene. Det er således de fjollede rim, som i Bartholomeus Dolendos kobberstik er lagt i munden på en kvinde uden for billedets rand, der gør, at vi kan identificere den ellers uskyldigt udseende fløjtespiller som en vellysten ungersvend.
Fløjten, som rimene refererer til, var almindelig brugt i ældre nederlandsk tale om mandens genitalier. Som sådan optræder instrumentet da også hyppigt i datidens grafik, hvor det kyndigt bliver trakteret af kvinder. Fløjten deler således skæbne med sækkepiben, der ligeledes blev anvendt som et fallisk symbol. Også lutten er at finde i såvel grafikken som den daglige tales billedsprog, hvor instrumentet kunne symbolisere kvindens krop eller køn. Denne erotiske betydning er f.eks. explicit i hosstående radering, Lutmageren, ligesom vi møder den i et vers i den populære sangbog, Antwerps liedboek, fra 1544:
Kvinden stod ved vinduet
og jamrede så dybt:
Havde jeg blot en mand
som kunne spille på min lut
så kunne jeg bære hans barn.
Litteratur
Paula Findler, "Humanism, Politics and Pornography in Renaissance Italy", i Lynn Hunt (red.), The invention of Pornography, New York 1993
Eddy de Jongh & Ger Luiten, Mirror of everyday life, Rijksmuseum, Amsterdam 1996, pp.63-66
Eddy de Jongh, "Realism and seeming realism", i Wayne Franits (red.), Looking at Seventeenth-Century Dutch Art, Cambridge 1997, pp.21-56
Eddy de Jongh, "A bird's-eye view of erotica. Double entendre in a series of seventeenth-century genre scenes", i Eddy de Jongh, Questions of meaning. Theme and motif in Dutch seventeenth-century painting, Leiden 2000, pp.21-58
The New Hollstein, Dutch and Flemish Etchings, Engravings and Woodcuts, 1450-1700, Lucas van Leyden, Rotterdam 1996, p.258, nr.13
Thea Vignau-Wilberg, O Musica du edle Kunst, Musik und Tanz im 16. Jahrhundert, Staatliche Graphische Sammlung München, München 1999, pp.88-91
Het Woordboek der Nederlandsche Taal op CD-rom, Amsterdam 2000, upag. |  | 
Orgelspillere. Israhel van Meckenem |