Vaskebræt For overhovedet at kunne montere en parkettering på bagsiden af det oprindeligt ujævne træpanel skal det glattes med en høvl, indtil det er plant. Som du kan se i detaljebilledet nedenfor, blev den originale tavle høvlet ned til omkring en millimeters tykkelse. Derefter blev parketteringen anbragt. Vertikale trælister, der følger årenes retning i tavlen, blev limet til bagsiden. Tynde tværstivere blev skudt ind i åbninger herunder, men ikke limet til tavlen. På denne måde virker tværstiverne som fjedre, der vil forsøge at holde tavlen så plan som muligt. Men da både tavlen og trælisterne i parketteringen reagerer på klimaforandringer, har parketteringen deformeret den gamle tavle, så den har fået et ’vaskebræt’-lignende udseende.
Konserveringsprocessen Det første skridt mod at konservere dette billede er at sikre den løse og opskallede farvelag. Det gøres ved at fæstne den med fiskelim og fastlægge malingen med svag varmepåvirkning og tryk. Der er desværre ikke plads nok til, at den løse maling bliver helt plan. Så vi må acceptere, at der forbliver nogle deformationer i farvelaget. For at sikre at værkets tilstand ikke bliver sat på spil på rejsen og udstillingen i Bruxelles bliver olieskitsen monteret i en mikroklima-ramme, en forseglet kasse bagved billedets prydramme. Mikroklima-rammen sørger for at holde det indelukkede klima stabilt i kassen. En specialist fra Statens Museum for Kunsts Kunsthåndtering konstruerer mikroklima-rammer til kunstværker. Tilbage til det oprindelige udtryk I konservatorværkstedet undersøges også mulighederne for at rense Rubens olieskitse. Der er flere ældre, men ikke originale lag fernis, som er gulnet med tiden, og mellem fernislagene ligger snavs skjult. Ved at fjerne fernislagene bliver værkets skitsekarakter fremhævet og fører os tættere oplevelsen på Rubens hurtige og sikre hånd.
MA, malerikonservator Bevaringsafdelingen |