Kulturbevaringsplan
Midlerne til Jørn Rubow Center for Bevaring stammer fra Kulturministeriets Kulturbevaringsplan. Statens Museum for Kunst fik i foråret 2004 tilsagn om en årlig bevilling på 2,5 millioner kroner i fire år til den særlige indsats for bevaringen af museets samlinger. Bevillingen blev givet som konsekvens af redegørelsen om "Udredning om bevaring af kulturarven".
Navn efter tidligere direktør
Museet har opkaldt centeret efter Jørn Rubow, der var direktør for museet 1952-78. Jørn Rubow var dybt optaget af bevaring af samlingerne. I løbet af sin tid som direktør skabte han moderne forhold for bevaringsarbejdet på museet. Blandt andet var det i Jørn Rubows tid, at arbejdet med bevaring blev moderniseret med nyt og tidssvarende apparatur, ligesom en række nye stillinger bragte fornyede kræfter til det enorme arbejde, der lå forude.
Læs også
- Sådan bevarer vi ENB-værker
- Hvad er ENB-værker?
- Om Bevaringsafdelingen
- Kulturministeriets kulturbevaringsplan
| |
|