 | | Mine strenge er stadig spændstige, ganske som resten af mig.
Men med hjælp fra min lille pige, Aeltie, da allerbedst fungerer jeg. |
Adriaen Matham (hollandsk c.1600-1660)
Kobberstik. 191 x 177 mm (beskåret) |  | |
|
Der er mange lighedspunkter mellem Bartholomeus Dolendos Fløjtespiller og dette kobberstik, der skildrer en munter musikant med sin fiol. Såvel fløjte- som fiolspilleren er portrætterede i et rum, hvorfra der gennem et vindue er udsigt til et vidtstrakt landskab - en kompositionsform, der ofte blev benyttet i den europæiske portrætkunst. Begge blade kan desuden udlægges som muntre erotiske allusioner, der har de respektive musikinstrumenter som omdrejningspunkt. I begge tilfælde åbenbares instrumenternes seksuelle symbolik dog først gennem en læsning af de tilknyttede tekster.
Fiolen, som Adriaen Mathams musikant trakterer, var hyppigt anvendt i periodens grafik og litteratur som et symbol på kvindens krop, mens violinbuens strøg var en metafor for mandens kærtegn. Denne erotiske betydning, som blev tillagt instrumentet, synes også at fremgå af underteksten i et andet kobberstik, der er udført af Adriaen Mathams ældre bror, Theodor Matham. Dette blad, der formentlig er tænkt som en pendant til kobberstikket med fiolspilleren, viser en kvinde, som ligeledes spiller på en violin. Hun bærer navnet Phyllis, der i renæssancens pastorale og mere pornografiske litteratur ofte blev tilknyttet de letlevende damer. I oversættelse lyder den dobbeltbundede tekst til dette blad således:
Hvad tror du, Pamphilus, at den fortabte Phyllis ønsker.
Med hendes minespil, tale, instrument og mundering?
En mand.
Litteratur
Hollstein, Dutch and Flemish Etchings, Engravings and Woodcuts, ca. 1450-1700, Vol. XI, Amsterdam 1955, p.212, nr. 6; og p.253, nr.41
Eddy de Jongh & Ger Luiten, Mirror of everyday life, Rijksmuseum, Amsterdam 1996, pp.199-203
Cynthia Kortenhorst-von Bogendorf Rupprath, i Judith Leyster: a Dutch master and her world, Frans Hals Museum, Haarlem, Zwolle 1993, pp.298-301 |
|