Søg Ordbog Hjælp Kontakt Language (Skift sprog) Copyright
Udskriv siden
Klik her hvis du ikke kan se menuen
Forrige månedMarts 2010Næste måned
MaTiOnToFr
01020304050607
08091011121314
15161718192021
22232425262728
293031    



Den Kongelige Kobberstiksamling

En samling af arbejder på papir

Antoine Wattau, Simon Henri Thomassin, Rekrutter på vej for at tilslutte sig deres regiment.
J.F. Willumsen, Frugtbarhed, 1891.


En enorm samling
Den Kongelige Kobberstiksamling rummer over 245.000 værker: kobberstik, tegninger, raderinger, træsnit, akvareller, litografiske værker og andre former for kunst på papir. Her finder man billeder skabt i vores egen samtid, men også nogle helt tilbage fra 1400-tallet. Samlingen er dog ikke helt så gammel. De første spor af den tegner sig omkring Christian den II's tid. Her kan man læse i den tyske maler Albrecht Dürers dagbog fra 1521, at maleren har foræret kongen "de bedste stykker af alle mine tryk".

Fra privat til offentlig tilgængelig
I 1843 overgik samlingen fra at være i kongens private samling til at blive offentlig tilgængelig, og da det nuværende Statens Museum for Kunst stod færdigt i 1896, flyttede Den Kongelige Kobberstiksamling ind sammen med Den Kongelige Malerisamling og Den Kongelige Afstøbningssamling.

Mest dansk kunst
Selv om samlingen rummer en lang række udenlandske værker, er det dog den danske kunst, som danner hovedhjørnestenen i erhvervelserne. Intet andet sted i verden kan man få et så nuanceret og bredt overblik over dansk kunst fra 1600-tallet og frem til i dag. Kobberstiksamlingens værker kan ses i de faste samlinger, i kobberstiksamlingens særudstillinger og som noget ganske særligt: på museets studiesal.

Udstillinger
Statens Museum for Kunst intensiverer synliggørelsen af Kobberstiksamlingen med to udstillinger årligt, der tager afsæt i museets forskning og den rige samling af godt 245.000 tegninger, grafiske værker og fotografier. De tilbagevendende udstillinger vil således byde på markante nedslag i de 700 års kunst, som Kobberstiksamlingen rummer, og vil blive perspektiveret med væsentlige indlån fra ind- og udland. Udstillingerne i Kobberstiksamlingen i 2009 er med henholdsvis Jakob S. Boeskov og Haarlem-manieristerne.

Se kommende udstillinger

Litteratur
100 Mesterværker, Statens Museum for Kunst, 1996, red. Eva Friis.

Kom tæt på Kobberstiksamlingen værker
Den Kongelige Kobberstiksamling er det muligt at få tegninger, akvareller, skitsebøger, fotografier og alle former for grafisk kunst frem fra museets magasiner.
Læs mere her



Til Den Kongelige Kobberstiksamling Studiesal

Til udforsk samlingerne

Til "Planlæg dit besøg"
Man Ray, Portræt af Tristan Tzara, ca. 1921.  ©Man Ray Trust/ apagp, Paris, 2008


Giovanni Battista Tiepolo, Studie til den hellige Anna's ansigt.


Albrecht Dürer, Adam og Eva, 1504.






Tip en ven