Stella Polaris Med suveræn fornemmelse for den elektroniske musiks ulmende vækstlag har Stella Polaris gennem årene skabt et varierende og uforudsigeligt koncept på Statens Museum for Kunst, der lader nye toner indramme af kunsten på et niveau, hvor de kunstneriske genrer mødes og højner hinanden. Læs mere om Stella Polaris Soundsystem [link] Night Music Gallery (Part IV) Nu følger Danmarks største chill-out koncept og museet op på de sidste års store tilløbsstykker og har sammensat et nyt program med nogle af tidens mest spændende nye musiknavne suppleret med Stella Polaris’ egne toner. Foruden sidstnævnte er det de albumaktuelle artister, sangskriverkometen Hannah Schneider og den elektroniske soul-duo Quadron samt en endnu unavngiven special guest fra Sverige, der indtager museets store Scene. RETHINK Relations Samtidig er der ekstraordinær og gratis adgang til museets udstilling RETHINK Relations, som åbner samme dag. Udstillingen præsenterer et eksklusivt udvalg af internationale samtidskunstnere, der i vidt forskellige medier arbejder med temaer omkring de globale klimaforandringer og relationen mellem det enkelte menneske og omverdenen. RETHINK Relations byder på opsigtsvækkende værker af Olafur Eliasson (ISL/DK), Henrik Håkansson (SVE), Allora & Calzadilla (US/CU) og Tomás Saraceno (ARG). Sidstnævnte har eksempelvis indtaget museets godt 2.000 m² store Skulpturgade med en enorm og spektakulær installation. RETHINK Relations er en del af et stort aktuelt udstillingskoncept i Købehavn under titlen RETHINK – Contemporary Art & Climate Change, som er arrangeret i samarbejde med Den Frie Udstillingsbygning, Kunsthallen Nikolaj og Alexandra Instituttet. Læs mere om RETHINK. Program følger hurtigst muligt Tidspunkt: Lørdag 31. oktober kl. 19 – 24. Sted: Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K. Gratis entré. Billetter kan ikke reserveres eller forudbestilles. Udskænkning af øl kun til personer over 18 år Night Music Gallery er sponsoreret af Scenen på Statens Museum for Kunst er støttet af
|