Forskning

SMK Art Journal 2006

Jørgen Haugen Sørensen, Nationalfølelsen, 2005

© Jørgen Haugen Sørensen, Nationalfølelsen, 2005

Henrik Holm

"Kanon og kunsten for kunstens egen skyld"

Er kunsten fri eller politisk? Problemet dukkede op i kølvandet på offentliggørelsen af Kulturkanonen i 2005. Problemet er ikke nyt, og i artiklen følges de politiske implikationer af begrebet "kunst for kunstens egen skyld" igennem historien og i forhold til værkerne i billedkunstkanonen. Det følges, fra begrebet blev opfundet af liberale fritænkere omkring år 1800, over nazismen, til det blev brugt af kulturradikale og af kulturministre, i det 21. årh. Desuden analyseres begæret efter en kulturkanon som et udtryk for en generel disciplineringstrang og som præget af hysterisk overdeterminering, hvor man sætter modsatrettede begreber som fx politik sammen med autonom kunst, og ekskludering af det anderledes sammen med demokratiske dyder. Det konkluderes, at kanoner ikke skabes for at hylde de enkeltes suverænitet, men for at markere, hvilken høj grad af autoritet og frihed ledere og særligt udvalgte kan tillade sig at udøve på nationens vegne. Download og læs artiklen (pdf 547 KB )

Melchior Lorch, Portræt af Frederik 2., 1582

© Melchior Lorch, Portræt af Frederik 2., 1582

Hanne Kolind Poulsen

"At brande Frederik 2. - Om Melchior Lorcks kobberstik-portræt af Frederik 2."

Melchior Lorcks kobberstik-portræt af Frederik 2. af Danmark, dateret 1582, er udført med en fuldstændig forbløffende skarphed og præcision, der er brugt til at gøre udtrykket skematisk og af-personaliseret, nærmest forstenet. Hvad betyder denne anti-realistiske stil? I lyset af Luthers ny billedforståelse, som netop insisterede på billedets anti-realistiske tegnkarakter som et værn mod billeddyrkelse, argumenteres for, at Lorcks portræt konnoterede "luthersk" og skal forstås som Lorcks - og Frederik 2.s – visuelle strategi til at brande kongen som en sand luthersk monark. Frederiks interesse i en sådan branding havde rod i hans konflikt med kurfyrsten af Sachsen, der bebrejdede hans støtte til philipismen i Danmark i modsætning til den ny lutherske ortodoksi, som Sachsen promoverede. Download og læs artiklen (pdf 1,3 MB)

Pieter Lastmann, Englen forlader Tobit og hans søn, 1618

© Pieter Lastmann, Englen forlader Tobit og hans søn, 1618

Martina Sitt

"Engle som budbringere - fra stilfærdigt kropssprog til en dynamisk koncentration af følelser. Pieter Lastman og Rembrandt"

Rembrandt var i en kort periode elev hos en af 1600-tallets førende hollandske historiemalere Pieter Lastman den ældre. Forholdet mellem de to malere fra forskellige generationer er et godt udgangspunkt for at kunne give en karakteristisk af det særlige ved hollandsk historiemaleri. I sin artikel undersøger den tyske kunsthistoriker Martina Sitt, hvordan Rembrandt og Lastman bearbejder og omarbejder de samme motiver. Hvordan kunstnerne og særligt Lastman udviklede nye måder at skildre kropssprog og gestik for at kunne skabe et overbevisende historiemaleri. Gennem den narrative kraft i figurskildringen forsøgte Lastman at udvikle et kropssprog, der kunne bruges til at visualisere erkendelse og forståelse. Download og læs artiklen (pdf 657 KB)

Jens Juel, Bajocco, ca. 1775

© Jens Juel, Bajocco, ca. 1775

Patrick Kragelund

"Bajocco i København - et maleri af Juel, Fragonard, Vincent eller Abildgaard?"

På en udstilling i Rom 1990 blev maleriet af den romerske dværg Bajocco uden videre forbehold præsenteret som et værk af den franske kunstner Vincent (1746-1816). Tiggerdværgen Francesco Ravai (Bajocco = småskillinger) var en kendt skikkelse i 1770’erne og 1780’erne på og omkring Caffé del Greco i Rom, og han blev på et tidspunkt en yndet model blandt kunstnere fra hele Europa. Maleriet tilhører Statens Museum for Kunst og regnes i Danmark for et værk af Jens Juel (1745-1802). Bajocco er dog på ingen måder typisk for Juel og også danske N.A. Abildgaard (1743-1809), der var samtidig med Juel og formodentlig var billedets første ejer, er blevet foreslået som den rette kunstner. I denne artikel gennemgår Patrick Kragelund systematisk argumenterne for at fraskrive Juel som ophavsmand til billedet og kan overbevisende afvise fraskrivningen. Proveniens, dokumentation og tradition peger fortsat enstemmigt på Jens Juel. Download og læs artiklen (pdf 320 KB)

C.W. Eckersberg, Porta Angelica og en del af Vatikanet, 1813

© C.W. Eckersberg, Porta Angelica og en del af Vatikanet, 1813

Kasper Monrad, Mikkel Scharff og Jørgen Wadum

"Guldalderens skjulte tegninger"

I artiklen sætter kunsthistorikeren Kasper Monrad og konservatorerne Mikkel Scharff og Jørgen Wadum fokus på et hidtil uudforsket område i den danske guldalderkunst. Bag malingslagene på nogle af epokens mest kendte malerier ligger en uhyre vigtig kilde til viden om kunstnernes arbejdsmetode. Ved hjælp af moderne teknik - infrarøde fotografiske optagelser - er det muligt at se de tegninger, kunstnerne lavede på maleunderlaget, før de gik i gang med at male (nu kaldet undertegninger). Disse tegninger er mellemled mellem de første tegninger på papir og selve malerierne, og i mange tilfælde røber de nogle af malernes kunstneriske overvejelser under arbejdet. Nogle udvalgte eksempler viser, hvorledes C.W. Eckersberg og hans elever Christen Købke og Constantin Hansen benyttede undertegninger i deres malerier udført i Italien. Download og læs artiklen (pdf 626 KB)

SMK Art Journal 2006 kan købes i museet boghandel for 175 kr., så længe lager haves.

Læs mere om museets videnskabelige udgivelser

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster