Forskning

SMK Art Journal 2007

Peter Paul Rubens, Kristus på vejen til Golgata. Korsbæringen, ca. 1634

© Peter Paul Rubens, Kristus på vejen til Golgata. Korsbæringen, ca. 1634

Johanneke Verhave og Jørgen Wadum

"På sporet af den kreative proces. Peter Paul Rubens: Kristus på vejen til Golgata. Korsbæringen"

I 1634 modtog Peter Paul Rubens en bestilling på en stor altertavle til klostret i Afflighem (Hekelgem, Belgien). Altertavlen, der nu befinder sig i Bruxelles (Musées des Beaux-Arts), forestiller Kristus omgivet af soldater og sørgende mennesker på vej op ad bjerget Golgata. Flere af Rubens’ olieskitser til maleriet er bevaret og en af de mest bemærkelsesværdige findes i Statens Museum for Kunst. Som artiklen viser, giver en nærmere undersøgelse af skitserne en stor indsigt i den kreative proces bag altertavlens tilblivelse. Download og læs artiklen (pdf 0,9 MB)

Lucas van Valckenborch, Bondebryllup. Dans i det fri, 1574

© Lucas van Valckenborch, Bondebryllup. Dans i det fri, 1574

David Burmeister Kaaring

“Virkeligheden som ikon. Bondehyttemotivet i nederlandsk landskabskunst 1600-50”

I de første årtier efter 1600 begyndte en række nederlandske kunstnere at fremstille landskaber i tegninger, raderinger og siden malerier, som afbildede det lokale landskab på en tilsyneladende virkelighedsnær måde. Med udgangspunkt i tegninger og raderinger fra Kobberstiksamlingen belyses de betydninger, motivet kunne rumme, og som gjorde det særligt interessant for naturalisterne. Der argumenteres for, at bondehyttemotivet spillede en central rolle i periodens teoretiske diskussion af landskabskunsten, og at motivet derfor også fungerede som en bevidst valgt markør af naturalisternes kunstneriske projekt: at afbilde virkeligheden i alle dens forskellige afskygninger. Download og læs artiklen (pdf 862 KB)

Palle Nielsen, På sporet, 1955

© Palle Nielsen, På sporet, 1955

Liza Burmeister Kaaring

”På sporet af stilhedens formsprog”

I de første årtier efter 1600 begyndte en række nederlandske kunstnere at fremstille landskaber i tegninger, raderinger og siden malerier, som afbildede det lokale landskab på en tilsyneladende virkelighedsnær måde. Med udgangspunkt i tegninger og raderinger fra Kobberstiksamlingen belyses de betydninger, motivet kunne rumme, og som gjorde det særligt interessant for naturalisterne. Der argumenteres for, at bondehyttemotivet spillede en central rolle i periodens teoretiske diskussion af landskabskunsten, og at motivet derfor også fungerede som en bevidst valgt markør af naturalisternes kunstneriske projekt: at afbilde virkeligheden i alle dens forskellige afskygninger. Download og læs artiklen (pdf 0,9 MB)

Perino del Vaga , Bebudelsen, 1515-1547

© Perino del Vaga , Bebudelsen, 1515-1547

Niels Borring

”Overførselsteknikker – kopi eller original”

I Kobberstikssamlingen findes tusindvis af fantastiske tegninger og grafiske værker. De ligger i deres æsker og venter på at komme på udstilling, til konservering, til fotografering - eller på at publikum kommer på besøg på museets Studiesal for at gå på opdagelse i deres verden. Nogle af tegningerne er imidlertid originale på en anden måde, end vi normalt opfatter begrebet original. Det er tegninger, der er kopieret ved hjælp af halvmekaniske metoder, og som kan betegnes som overførselsteknikker, herunder kvadrering, poncering, gennemlysning og ”karbonpapir”. Nogle af overførselsteknikkerne har tydelige kendetegn og kan derfor også let beskrives som sådan. Andre er derimod svære at opdage, fordi teknikkerne kan være vanskelige at opdage uden hjælpemidler som fx mikroskop og kendetegnene er derfor ikke altid kendt blandt kunsthistorikere. Dette vil artiklen forsøge at rette op på og den vil se på overførselsteknikkerne i forhold til en kunstnerisk og værkstedsmæssig proces. Download og læs artiklen (pdf 1,1 MB)

Arthur Köpcke, Bärbaituunk ainär Arbaitt Otto Olsen, 1969

© Arthur Köpcke, Bärbaituunk ainär Arbaitt Otto Olsen, 1969

Merete Sanderhoff

”Bevar mig vel? Omkring et bevaringsmæssigt paradoks”

Engang kunne man tage for givet, at når en kunstner lavede et værk, var det for at sætte sig et varigt spor. I det 20. århundrede kom der nye, flygtige værkkategorier til, der bevidst gjorde op med tanken om det eviggyldige kunstværk, eller blot ikke interesserede sig for at skabe varige udsagn. Museumsloven pålægger de statslige og statsanerkendte museer at sikre bevaringen af værker, uanset hvad kunstnerens intention har været. Artiklen lægger op til at diskutere, hvordan et nationalgalleri som Statens Museum for Kunst kan forholde sig til kunst- og værkbegrebets forandringer i arbejdet med at bevare sin samling. Hvilke problemer stiller de forskellige værkkategorier konservatorerne over for? Tages der højde for skiftende intentioner bag kunstnernes arbejde? Kan bevaring af visse typer værker anses som en misforståelse af, eller ligefrem et overgreb på, de kunstneriske intentioner? Download og læs artiklen (pdf 872 KB)

Jakob S. Boeskov, Denmark at War, 2005

© Jakob S. Boeskov, Denmark at War, 2005

Vibeke Vibolt Knudsen

”Jakob S. Boeskov - Tegningen som kritisk, mimetisk strategi”

Artiklen handler om Jakob Boeskovs samfundskritiske kunstpraksis og hans tegninger. Et klassisk, statisk medie, hvis materiale ikke mindst er kendetegnet ved sin fysiske eksklusivitet set i forhold til massemedieret kunst, som han i stor stil har udnyttet i flere af sine værker. Overordnet set arbejder Boeskov ud fra en mimetisk strategi, som han også bringer i spil i sine tegninger, ikke mindst i den store serie med titlen Chrome Monster Drawings. Det er et udvalg af disse, som behandles i teksten, bl.a. på baggrund af Gabriel Tardes sociale teori, hvor imitation, repetition og invention står som centrale begreber i hans opfattelse af sociale formationer, en opfattelse, som i denne analyse af tegningernes kritiske potentiale fungerer som den sociologiske ramme omkring værkerne. Download og læs artiklen (pdf 769 KB)

SMK Art Journal 2007 kan købes i museet boghandel for 175 kr., så længe lager haves.

Læs mere om museets videnskabelige udgivelser

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Liza Burmeister Kaaring