Forskning

SMK Art Journal 2010-2011

Hent SMK Art Journal 2010-2011

Læs om de enkelte artikler:

Jacob Jordaens, Tempelskatten. Peter finder mønten i fiskens gab. Også kaldet "Færgebåden til Antwerpen", ca. 1616-34

Jacob Jordaens, Tempelskatten. Peter finder mønten i fiskens gab. Også kaldet "Færgebåden til Antwerpen", ca. 1616-34

Eva de la Fuente Pedersen: Færgebåden fra Antwerpen. Om erhvervelsen og kritikkens modtagelse.

I efteråret 2008 viste Statens Museum for Kunst en fokusudstilling om den flamske barokmaler Jacob Jordaens’(1593-1678) monumentale maleri Tempelskatten. Peter finder mønten i fiskens gab også kaldet Færgebåden fra Antwerpen.

Med udstillingen, som blev produceret i samarbejde med Bonnefantenmuseum i Maastricht, fejredes afslutningen på en restaurering, som startede den 18. september 2007 i et åbent værksted i en af museets udstillingssale.

Udstillingen udgør endnu en knopskydning på maleriets brogede receptionshistorie.
 

Michelangelo Bounarotti: Den døende slave (kopi), 1514-1516

Michelangelo Bounarotti: Den døende slave (kopi), 1514-1516

Henrik Holm: Gipskroppe som performance. Den Kongelige Afstøbningssamling set
i et performativitetsperspektiv.

Nogle af de grundlæggende præmisser for studie af performativitet vil blive beskrevet her og anvendt på Den Kongelige Afstøbningssamling.

Det sker ikke blot for teoriens skyld, men fordi teoridannelsen i denne sammenhæng kan bidrage til en fornyet forståelse af afstøbningernes historie og betydning, og fordi man i dette perspektiv kan opridse konturerne af et fremtidsscenarie for afstøbningssamlinger i det hele taget.

L.A. Ring: I høst, 1885

© L.A. Ring: I høst, 1885

Miriam Have Watts: Individ og type? L.A. Rings I høst og Sædemanden.

Med afsæt i Laurits Andersen Rings (1854-1933) malerier I høst fra 1885 og Sædemanden fra 1910, undersøger jeg i følgende tekst et lille, koncentreret udsnit af Rings produktion, hvor jeg fokuserer på de to værkers særlige beskrivelse af fundamentale forhold omkring mennesket som krop og bevidsthed i verden.

Einar Utzon-Frank, Afrodite, 1914

© Einar Utzon-Frank, Afrodite, 1914

Rasmus Kjærboe: Stilen i sig selv. Det klassiske, det moderne og den moderne klassicisme i tre gennembrudsskulpturer af Svend Rathsack, Johannes C. Bjerg og Einar Utzon-Frank.

Årene 1914 til 1915 markerede et bemærkelsesværdigt samtidigt gennembrud for tre danske billedhuggere og deres bud på en tidssvarende skulptur, der skulle vise et fornyet kunstnerisk engagement i traditionen.

Svend Rathsacks Adam nyskabt (1913-14), Johannes C. Bjergs Abessinier (1914) og Einar Utzon-Franks Afrodite (1914) er som statuer i legemsstørrelse ressourcekrævende, helt bevidste kunstneriske satsninger og kan beskrives som de tidligste, danske eksempler på en engang populær og udbredt international klassicisme.

De tre kunstnere skabte i årene efter en række værker i den nye stil, der i kunstnernes levetid blev anset for at være blandt det vigtigste, kunsten her i landet kunne præstere, men som i dag er næsten ukendte for både kunsthistorikere og lægfolk.

Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2012. Henri Matisse, Le Luxe II, 1907-8

© Succession H. Matisse/BilledKunst Copydan 2012. Henri Matisse, Le Luxe II, 1907-8 

Kathrine Segel og Ole Nørregaard Jensen: Le Luxe II Henri Matisse.

Maleriet Le Luxe II af Henri Matisse (1869-1954) blev i 2009 restaureret på Statens Museum for Kunsts (SMK) Bevaringsafdeling.

I forbindelse med behandlingen blev der foretaget en række undersøgelser for at opnå en større viden om maleriets tilblivelse og for generelt at udvide kendskabet til Matisses maleteknik. Man var bl.a. interesseret i at afdække, hvordan kunstneren havde overført motivet til lærredet. Endvidere ønskede man at finde svar på, i hvilket medium Matisse havde udført Le Luxe II, eftersom den eksisterende information pegede i forskellige retninger.

I forbindelse med den omfattende undersøgelse blev der etableret et samarbejde med proteinforskere fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet (SDU) i Odense.

Palle Nielsen, Den forladte by, 1973

© Palle Nielsen, Den forladte by, 1973

Kaspar Thormod: Den forladte by. En fortolkning af Palle Nielsens radérserie.

Den danske tegner og grafiker, Palle Nielsen (1920- 2000), er måske den største fortolker af det urbane landskab i dansk billedkunst. Samtidig er han en af de mest betydelige ruinfortolkere. I Nielsens værk synes ruinen at være et permanent vilkår for den moderne storby: Facaderne smuldrer, husene er forladte, byen står for fald. Spørgsmålet er, hvilke betydninger der knytter sig til dette urbane forfald.

De seneste 20 års forskning har i altovervejende grad anskuet forfaldet i lyset af Nielsens biografi og samtid, fx hans oplevelser i forbindelse med 2. Verdenskrig eller Den Kolde Krig.

Imidlertid kan man argumentere for, at der ikke kun kan være én ultimativ biografisk eller kulturhistorisk forklaring på forfaldets betydning på færde i Nielsens værk. Tværtimod gestaltes urbane forfalds betydninger på mange forskellige måder i de enkelte serier. Derfor vil nærværende artikel kaste lys over en enkelt Nielsen-serie kaldet Den forladte by (1973-1976).

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo