Highlights

Adriaen Pietersz van de Venne (ca. 1589-1662), Hvor vi passer sammen

Adriaen Pietersz van de Venne: Hvor vi passer sammen. Olie på træ. 26.5 x 18 cm. Sal 210A, KMS1897
Download billedet i høj opløsning|Public Domain

To ugler i menneskeklæder, den ene med den blå uldhue, som fiskere og bønder plejede at have på i Nederlandene på denne tid, den anden pibekrave, som var højeste mode blandt købmandsborgerskabet, samt en sort kappe, som kvinder plejede at bære om vinteren. De to fugle skøjter afsted over isen, og et sneklædt vinterlandskab ses i baggrunden. Som overskrift på det løjerlige optrin læses et banner over deres hoveder ”Hvor vi passer sammen”, måske en hentydning til ordsproget ”Lige børn leger bedst”.

Symbolsk vinterdyr
Maleriet er en del af en serie malerier med dyrepar i menneskeklæder. De øvrige malerier kendes i dag kun gennem grafiske gentagelser. I 1500-tallets og 1600-tallets verdensbillede var uglen forbundet med årstiden vinter. Måske kan det give en indgang til en fortolkning af dette gådefulde maleris symbolske betydning.

Senest opdateret: 22.mar.2017
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo