Highlights

Ambrogio Lorenzetti (før 1317 - ca. 1348), Johannes Døberen, 1337-42

Ambrogio Lorenzetti (før 1317 - ca. 1348), Johannes Døberen, 1337-42. 52,3x47 cm. KMS8314.
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Ny forskning har vist, at det lille sengotiske maleri oprindeligt var del af en altertavle viet til Skt. Crescentius. Det var en af de fire altertavler, som domkirken i Siena havde bestilt som led i et storstilet udsmykningsprogram, der skulle hylde byens skytshelgener og Jomfru Maria.

Datidens avantgarde

Altertavlerne, som var meget nyskabende i både opbygning og motiver, placerede Siena forrest i datidens avantgarde. Simone Martini (ca. 1280-1344) leverede den første i 1333, Ambrogio og hans bror Pietro Lorenzetti (ca. 1280-1348) leverede deres i 1342 og Bartolomeo Bulgarini (1300/1310-1378) og Mesteren for Palazzo Venezia-madonnaens (ca. 1340-1360) fælles altertavle kom til i 1351 som den sidste. Alle er de senere blevet fjernet fra kirken og splittet op i enkeltdele, som befinder sig på museer verden over.

Johannes Døberen

Ud over Skt. Crescentius-altertavlens store midterstykke, som findes på Uffizierne i Firenze, er det kun topstykket med Johannes Døberen, som med sikkerhed kan henføres til Ambrogios altertavle. Johannes Døberen er skildret som bibeltekstens asketiske profet, der iklædte sig kamelhår og levede af  græshopper og vild honning. Hans antydede let adskilte læber synes at udtale de ord, der står på skriftrullen, ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd, hav barmhjertighed med os."

Senest opdateret: 11.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo