Highlights

Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853) Moses lader Det Røde Hav vende tilbage og Faraos hær oversvømmes , 1815

I 1812 fik Eckersberg bestilling på et maleri af israelitternes overgang gennem Det Røde Hav, hvor Moses og jøderne undslap faraos soldater efter fangenskabet i Egypten.

Maleriet blev Eckersbergs største og vigtigste opgave under opholdet i Rom i 1813-16. Men han valgte i stedet for selve overgangen at skildre den efterfølgende scene, hvor jøderne hviler ud efter overgangen gennem havet. Han ville undgå ”det Mystikladede i Fortællingen”, som han skrev i et brev. Overnaturlige motiver var ikke hans stærke side.

Bibelsk scene i et virkeligt landskab

Maleriet viser Eckersbergs evne til at gruppere mange figurer naturligt. Samtidig indførte han noget helt nyt i en bibelsk scene. Personerne ses i et virkeligt landskab, der er baseret på studier af naturen, og der ligger grundige iagttagelser til grund for skildringen af morgensolens lys og skyformationerne.

Christoffer Wilhelm Eckersberg, Moses lader Det Røde Hav vende tilbage og Faraos hær oversvømmes, 1815

Tilbage til Dansk og Nordisk Kunst 1750-1900

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo