Highlights

Cornelius Norbertus Gijsbrechts (ca. 1610 - efter 1675), Trompe l'oeil. Bagsiden af et indrammet maleri, 1670

Cornelius Norbertus Gijsbrechts (ca. 1610 - efter 1675), Trompe l'oeil. Bagsiden af et indrammet maleri, 1670. 66,4x87. cmkms1989
Download billedet i høj opløsning | CC BY

Med fraværet af den ramme, der normalt udgør den hævdvundne arkitektoniske overgang mellem betragterens virkelighed og den malede billedverden, er den flamske maler Gijsbrechts’ værk på vej ud over maleriets gængse virkefelt og ind i teaterkulissens illusionistiske domæne.

Øjenbedrag

Øjenbedraget er der. Set på lang afstand snydes man virkelig til at tro, at maleren har stillet et maleri fra sig på gulvet med bagsiden udad. Med sin evne til at overraske og snyde beskueren, var værket selvskrevet som kunstkammergenstand.

Et søsterværk
Et søsterværk, som forestiller et staffeli med et stilleben på hylden og bagsiden af et maleri ved foden, alt sammen udskåret efter de malede genstandes kontur, er beskrevet i Det Kongelige Danske Kunstkammers første inventarium. Det er dateret 1674 og ordene er: ”En frugtstøche med Contrafejers instrumenter maalit paa Perspectiv.”

Kunstkammeret
Dengang var kunstkammeret endnu på Københavns Slot, men da enevoldskongen nogle år senere indrettede kunstkammeret i en nyopført bygning, det nuværende rigsarkiv, blev staffeliet og formentlig også Bagsiden af et indrammet maleri del af forstuens udsmykning.

Vil du vide mere? Læs Bag om bagsiden - en bevaringshistorie eller find ud af mere om kunstneren C.N. Gijsbrechts hos Kunsthistorier - online.

Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo