Highlights

Dankvart Dreyer (1816-52), Bro over kirkegårdsåen i Assens, 1842

Dankvart Dreyer (1816-52), Bro over kirkegårdsåen i Assens, 1842.

Dreyer tilhører gruppen af nationalromantiske landskabsmalere fra det sidste par årtier af guldalderen. I modsætning til andre af sine kolleger og åndsfæller fik han problemer med at opnå et gennembrud i København, og han valgte i stedet at slå sig ned som landmand på Fyn.

Landskabsmaleriet

På trods af sit markante karriereskift blev Dreyer ved med at male, især skildrede han vidtstrakte og forblæste, jyske landskaber som vilde, uspolerede naturscenerier. Det intime og simple motiv fra Assens, hvor kunstneren var født, er påfaldende uprætentiøst i sammenligning med de større landskaber. Men netop i det upåfaldende så Dreyers samtid et stort oplevelsespotentiale.

Oplevelse og stemningsbaseret indsigt
Filosofiske impulser, som spredte sig fra Tyskland gennem danske tænkere og forfattere, betonede indlevelsen i et hvilket som helst motiv inden for maleri eller digtning som en forudsætning for fordybelse i en art større tilværelsessammenhæng, som tiden ”anede”, efterstræbte og italesatte. Det beskedne landskabsmotiv indeholdt principielt de samme muligheder for bibringelse af oplevelse og stemningsbaseret indsigt som det panoramisk anlagte, hævdede man.

Motiver som dette fra Assens var et brohoved for indlevelse og fordybelse, og som sådan bærere af en vandring ind i en helhedsforståelse af tilværelsen.

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster