Highlights

Dieric Bouts (ca. 1420-75), Madonna med barnet, efter 1454

Dieric Bouts, Madonna med barnet

Dieric Bouts, Madonna med barnet

Jomfru Maria ser med en moders kærlighed ned på det lille nøgne Jesusbarn, som hun blidt omslutter med sine hænder. Tabt for verden, som kun små børn kan være det, er han i færd med at undersøge en perle i den kæde, en rosenkrans, som han bærer om halsen.

Stil og stemning

Den minutiøse og teknisk set uovertrufne modellering af kroppen, det lange udslåede jomfruhår, og tekstilernes tekstur, bidrager til fremstillingens overbevisende imitation af den virkelige verden. Den nære, dagligdags stemning og den minutiøse naturalisme er typisk for det nye nederlandske maleri, som så dagens lys med kunstnere som Jan van Eyck og Dieric Bouts.

 

Maleriets historie

Oprindeligt dannede maleriets venstre halvdel en altertavle beregnet til privat brug. Et portræt af altertavlens ejer i færd med at bede en bøn henvendt til Jomfru Maria og barnet har sandsynligvis udgjort den anden halvdel af altertavlen.

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo