Highlights

Edgar Degas (1834-1917), Intimitet, ca. 1877-80

Edgar Degas (1834-1917), Intimitet, ca. 1877-80. 119x161 mm. kks9159
Download billedet i høj opløsning | CC BY

Degas’ figurskildring er sædvanligvis præget af distancerende realisme, af en iagttagen, hvis kølige intensitet synes at fascineres mindre af den bevægede krops erotiske udstråling end af kroppens konkrete eksistens som objekt. Tilsyneladende et negativt blik, hvis ubarmhjertighed da også bekræfter en påstand om Degas’ misogyni (kvindehad).

Socio-kulturelle kvindeskildringer
Degas’ kvinder er den udslidte prostituerede, eller vaske- og strygepige, og den ligeledes af sit erhverv prægede uskønne danserinde. Netop i valg af typer og i præsentationen af dem kan Degas’ kvindeskildringer ses socio-kulturelt. De bliver billeder på samfundsfunktioner, hvis tvang definerer og mærker dem med liv.

En socio-kulturel tvang
Men i Kobberstiksamlingens monotypi udsender kvindeskikkelsen uimodståeligt en erotisk yppighed, man også kan møde hos Degas. Billedets karakter af teatergarderobe, af maskerade, definerer kvinden i forhold til den ventende mandsperson, hvis blik fra siden fikserer hende over stokkens diskrete tegn. Selve rummets synlighed bliver billede på en forventet forening og omslutter intimt dette forhold betinget af socio-kulturel tvang.

Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo