Highlights

Ferdinand Bol (1616-80), Kvinderne ved Kristi grav, 1644

Ferdinand Bol (1616-80), Kvinderne ved Kristi grav, 1644. Olie på lærred. 278.5 x 357 cm. KMSsp427
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Med deres teatralske og bevægede kropssprog levendegør de fire kvinder et helt repertoire af reaktioner, som tilsammen former en sammenhængende sekvens over tid. Som kontrast hertil er englene helt rolige.

Bibelsk beretning
Ferdinand Bol har i sit monumentale maleri taget udgangspunkt i Biblens beretning (Lukas 24: 1-10) om, hvad der skete, da de kvinder, der havde fulgt med Jesus fra Galilæa, kom hen til graven mandag morgen efter korsfæstelsen om fredagen. Gravhulen var blevet lukket med en stor sten og var desuden bevogtet af soldater for at forhindre, at nogen skulle fjerne liget og derefter bilde folk ind, at Jesus var stået op fra de døde, som profetien havde forudsagt.

Ferdinand Bol skildrer det chok, som han forestiller sig kvinderne blev ramt af, da de så en opbrudt grav, og i stedet for en død Jesus fandt to mænd i perlemorsagtigt lysende klæder.

Senest opdateret: 22.mar.2017
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo