Franciska Clausen: Skruen

Billedets centrale motiv er en stor skrue, hvis form er behandlet i et stramt geometrisk sprog. Skruens plastiske form står i kontrast til kompositionens plane orden, og samtidig føjer dens maskinelle karakter sig harmonisk ind i den nonfigurative sammenhæng.

Billedets geometri
Serpentinebevægelsen hvirvler en kraft ud gennem skruens spids, der forplanter sig til omgivelsernes dele for at samle sig igen i dens top, og billedgeometrien danner et kredsløb, der giver mindelser om en maskines gentagne bevægelser.

Den konstruktive kunst
Franciska Clausen boede i 1920’erne først i Berlin og siden i Paris, hvor hun studerede hos og arbejdede sammen med flere af den konstruktive kunsts pionerer som László Moholy-Nagy (1895-1946) og Fernand Léger (1881-1955). Især undervisningen på Légers kunstskole Académie Moderne fik stor betydning for hende.

Inspirationen fra Léger
Léger foretrak det moderne industrisamfunds forenklede genstande i sine opstillinger, og han troede på, at billedet kunne danne udgangspunkt for nye sammenhænge i samfundet. Hos Franciska Clausen viser synspunktet sig i en gruppe opstillinger med maskindele, hvor billedelementerne er reduceret til geometriske grundformer.

Hun var den eneste af de tidlige danske modernister, der kom ind i inderkredsen af den internationale avantgarde og satte sit præg på den.