Highlights

Gillis van Tilborgh (ca. 1625 – ca. 1675), Et billedgalleri med en kunstner, der maler en kvinde og en pige. Allegori over malerkunsten, 1660'erne

Gillis van Tilborgh (ca. 1625 – ca. 1675), Et billedgalleri med en kunstner, der maler en kvinde og en pige. Allegori over malerkunsten, 1660'erne. Olie på lærred. 97.5 x 137 cm. Bruttomål: 112.6 x 151.8 x 9.9 cm
KMSsp292
Download billedet i høj opløsningPublic Domain

Vi befinder os i et kunstkammer eller i en kunsthandlers butik. På væggene hænger malerierne tæt og på bordet er udstillet kostbare kunstgenstande, en kinesisk lågkrukke, statuetter, en nautilus i guldmontering med mere. Midt i kunstsamlingen har Gillis van Tilborgh placeret en maler i færd med at portrættere en kvinde og hendes lille datter, der holder et fad med blomster i røde, blå og gule farver.

Vidunderlig natur
Naturens ubeskrivelige skønhed i sådan noget som blomsters farvepragt var et af de vidundere, som kunstneren gerne skulle overgå med sin imitation på det flade lærred. Derfor er maleriet blevet tolket som en allegori på malekunsten. Aben med kikkerten er måske et symbol på kunsten, der aber efter naturen, eller måske er den et symbol på den af de fem sanser, som var uundværlig for en maler, synssansen.

Senest opdateret: 22.mar.2017
Sideansvarlig: Webmaster