Highlights

Giovanni Domenico Tiepolo (1727-1804), Karnevalsscene. Pulcinellas triumf

Giovanni Domenico Tiepolo (1727-1804), Karnevalsscene. Pulcinellas Triumf, 1753-54.

Giovanni Domenico Tiepolo (1727-1804), Karnevalsscene. Pulcinellas Triumf, 1753-54.
35x57,5 cm. kms3830
Download billedet i høj opløsning
| Public Domain

1700-tallets venetianske kunst blev til i et byområde, som havde mistet sin internationale politiske indflydelse, men som videreførte traditioner for pragtceremonier og fester fra sin tidligere storhedstid.

Blandt festerne var det årlige karneval med sit opbud af forklædte deltagere og sin løsslupne adfærd.

Teaterfiguren Pulcinella
Pulcinellas triumf er del af en serie på oprindeligt fire malerier, som hentyder til karnevallet med et opbud af spillemænd, gøglere og kvaksalvere. Pulcinella er en person, som kendes fra det folkelige italienske teater, commedia dell’arte, og han er genkendelig på sin fede og pukkelryggede statur, store næse og koniske hat. Hos Tiepolo optræder han i flere ”klonede” versioner, som deltager i lattervækkende eller lavkomiske optrin. Kunstnerens optagethed af figuren bevidnes af de 104 tegninger, han udførte med scener fra Pulcinellas liv under titlen Underholdning for børn.

Det triumfale indtog gøres til grin
I Pulcinellas triumf gøres der grin med det triumfale indtog, sådan som det kendes fra traditionelle ceremonier, hvor triumfatoren udgør hovedpersonen i optoget. Ceremonien, som også kendes som motiv i traditionelt historiemaleri, karikeres her af Pulcinellas anskueligt oppustede figur, som frembæres af hans brødre, mens andre aktører fra commedia dell’arte ser til.


Rundt om eller tæt på

Her kan du zoome helt ind på værket og få alle detaljerne med - eller komme rundt om værket ved at se filmene, hvor forskere, konservatorer eller kunstnere fortæller om værket ud fra deres vinkel. For at se filmene skal du bare scrolle lidt længere ned på siden.


Zoom ind og se detaljerne


Flere blikke på værket - se filmene

Giovanni Domenico Tiepolo - i kunstnerens blik
Se kunstneren Lillibeth Cuenca Rasmussen fortælle om Giovanni Domenico Tiepolos maleri: Karnevalscene. Pulcinellas triumf.

Kolofon
Kamera, Redigering: Martin Pedersen
Producer: Martin Køhler Jørgesen
Medvirkende: Lillibeth Cuenca Rasmussen


Giovanni Domenico Tiepolo - i konservatorens blik
Vores konservator, Troels Filtenborg, fortæller i denne video om Giovanni Domenico Tiepolos maleri: Karnevalscene. Pulcinellas triumf.

Kolofon
Kamera, Redigering:
Martin Pedersen
Producer: Martin Køhler Jørgensen
Medvirkende: Troels Filtenborg


Giovanni Domenico Tiepolo - i forskerens blik
Vores seniorforsker Eva de la Fuente Pedersen fortæller i denne video om Giovanni Domenico Tiepolos maleri: Karnevalscene. Pulcinellas triumf.

Kolofon
Kamera, Redigering:
Martin Pedersen
Producer: Martin Køhler Jørgensen
Medvirkende: Eva de la Fuente Pedersen


Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo