Highlights

Giovanni Lorenzo Bernini (1598-1680), Buste af Camilla Barbadori. Moder til Pave Urban VIII Barberini, 1619

Giovanni Lorenzo Bernini (1598-1680), Buste af Camilla Barbadori. Moder til Pave Urban VIII Barberini, 1619. 77x54,5x26 cm. dep44
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Kun 20 år gammel skabte en af barokkens største billedhuggere Giovanni Lorenzo Bernini portrætbusten af kardinal Maffeo Barberinis (1568-1644) moder Camilla Barbadori. Da kardinalen et par år senere blev valgt til pave og antog navnet Urban 8., blev han Berninis vigtigste mæcen.

Busten af Camilla Barbadori skulle sammen med en tilsvarende af kardinalens fader, fyrst Antonio Barberini (1507-1571), stå i nicher i familiens gravkapel i Sant Andrea della Valle i Rom.

Det barokke stiltræk

Det særligt barokke stiltræk er spillet mellem lys og mørke. Det ses både i kontrasten mellem Camilla Barbadoris glatte lyse ansigt og den dybe skygge, der fremkommer ved kappens fuldstændige frihugning af hals og nakke og i øjnene, som set på afstand er fulde af liv, fordi Bernini huggede meget dybe furer rundt om pupillerne, hvorved skyggens mørke giver plads for betragterens egen fortolkning af det sete.

Rammerne for en ny stil

Det var ikke alene inden for portrætbusten, at den unge kunstner fik afgørende betydning, også inden for friskulpturen formåede han at skabe rammerne for en ny stil.

Senest opdateret: 11.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo