Highlights

Giovanni Paolo Pannini (1691-1765), Det indre af Pantheon i Rom, erhvervet 1952

Giovanni Paolo Pannini (1691-1765), Det indre af Pantheon i Rom, erhvervet 1952. Olie på lærred. 140 x 125,5 cm. KMS4594
Download billedet i høj opløsningPublic Domain

Der var stor efterspørgsel på Pantheon-motivet, og Giovanni Paolo Pannini måtte male flere varianter for at gøre kunderne tilfredse. Kort efter hans død blev motivet mangfoldiggjort gennem et kobberstik af I.S. Müller udgivet af I. Boydell i London.

Populær souvenir
At det netop var et londonsk trykkeri, der stod for trykningen af det populære motiv er ikke tilfældigt, for det var især den engelske overklasse, der købte Panninis malerier med Roms bygningskultur. Engelske grand-tour turister ville gerne have en ”souvenir” med hjem fra deres dannelsesrejse, og et maleri med antikkens Pantheon, Colosseum, Constantinbuen eller et vue af hele Forum Romanum var i høj kurs.

Manipuleret perspektiv
En lille forskydning gør, at vi ser det indre af Pantheon i en let skrå vinkel. Pannini har manipuleret med perspektivkonstruktionen og placeret to søjler i forgrunden for at få betragteren ud i en følelse af åndeløs betagelse over den antikke bygnings overvældende storhed.

Senest opdateret: 9.nov.2017
Sideansvarlig: Webmaster