Inge Ellegaard (1953-2010), Diana på kirkegården I-III, 1990
I Diana på kirkegården lader Inge Ellegaard en kvinde optræde som hovedperson i et nærmest metafysisk landskab, og forbinder de to, figuren og landskabet, med en masse gådefulde og lokkende elementer i et tegneserieagtigt forløb.
Maleriets dobbeltydigheder
Til trods for titlens tilsyneladende præciseringer leverer hun ikke nogen fortælling med en entydig pointe, men en række dobbelttydigheder:
Er landskabet en strand eller et bjerglandskab? Handler det om at noget graves ned eller graves op? Er kirkegården en mindepark med forskellige skulpturelle former eller et stykke jord- og konceptkunst? Hvorfor er kvinden iført skiftende moderne selskabstøj? Og hvad skal man lægge i hendes kropslige gestus, der antyder opgivelse, desperation eller ekstase?
Gennem kombinationen af figuren og landskabet skaber hun mulighed for række filosofisk forførende forbindelser.


