Highlights

Jacob Jordaens (1593-1678): Achelous overvundet af Herkules eller Overflødighornets oprindelse, 1649.

Achelous overvundet af Herkules eller Overflødighornets oprindelse

Motivet
I et landskab med enge og spredte trægrupper er nymfer og satyrer ved at fylde et tyrehorn med blomster, kornaks og frugt. Hornet stammer fra flodguden Acheloos, som forvandlede sig til tyr i håbet om at overvinde Herkules i duellen om Deianeiras hånd. Men Herkules overmandede ham og brækkede det ene horn af lige så let, som han havde kvalt den slange, som var Acheloos første stunt.

På maleriet ses han i tyreskikkelse. Han iagttager naturgudernes forehavende sammen med Herkules, der iført løveskind læner sig op ad sin kølle.

Ovids Forvandlinger
Jordaens har baseret maleriet på Ovids Forvandlinger (Metamorfoserne), hvor Acheloos i niende sang, vers 1-97, fortæller sin historie, som slutter med beretningen om Herkules triumf og overflødighedshornets oprindelse:    

"Hercules kastede armene rundt om min nakke fra venstre,
og holder sig fast, hvor meget jeg bisser; han presser min pande
med hornene ned imod jorden og lader mig styrte i støvet.
Værre end det: han fatter et horn i sin voldsomme næve,
brækker og river det ud, så han invaliderer min pande.

Najaderne fyldte mit horn med frugter og duftende blomster.
Nu er det indviet til Overflødigheds Gode Gudinde!
"
(Ovids Forvandlinger på danske vers ved Otto Steen Due, 1989, s. 278)

Maleriets historie

Maleriet blev bestilt af den danske konge og leveret fra Holland i 1652 eller 1653. Det er beskrevet i Det Kongelige Danske Kunstkammers inventarium fra 1690: "Et stort, kunstigt [dygtigt udført] Stykke, gjort af Jordanes om Nymphis og cornu-copia [cornu = horn, copia = overflod]." Vi ved ikke med sikkerhed, om det var Christian 4. eller hans efterfølger på tronen, Frederik 3, der bestilte værket. Men sikkert er det, at det hang i Kunstkammeret, som var blevet grundlagt af Frederik 3.

Det er usædvanligt, at et 1600-tals maleris ejerhistorie kan spores så langt tilbage som til bestillingen og hvilken kontekst, det var tiltænkt. Er der en dybere mening med kongens dispositioner? Et svar kan måske findes i nogle af de fortolkninger Jordaens’ samtid lagde ned over Acheloos historie.

Fortolkning af Ovids Forvandlinger
Den hollandske kunstner og kunstkritiker Karel van Mander udgav en fortolkning af Ovids Forvandlinger, Wtlegghingh op den Metamorphosis, i Haarlem 1604. Her fastslås, at tilstedeværelsen af et overflødighedshorn i sådanne scener symboliserer den magt, der følger med penge:

"Med copias horn, eller overflødighed / siges intet andet end / rigdommens magt og formåen / at alle er underlagt penge; frem for alt udtrykkes med hornet / styrke eller kraft."

("Met den hoorn van Copia, of overvloedichheyt / wil niet anders geseyt wesen / dan de cracht oft t’vermogen des rijckdoms / dat alles den gelde is onderworpen; want over al wort met den hoorn uytghebeeldt / sterckheyt of cracht." efter Antwerpen 93 II, s. 86, Van Mander 1604B, f0 74).

Skrevet af Eva de la Fuente Pedersen.

Vil du opleve flere af museets Jordaens' værker? Klik dig frem til det værk, du gerne vil se:

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster