Highlights

Jacob Jordaens (1593-1678): Æneas apoteose, ca. 1617.

Æneas apoteose

Ovids Forvandlinger
Uden at kende teksten i Ovids Forvandlinger (eller Ovids Metamorfoser) kan man ikke forstå maleriet. Ovid fortæller det græsk-romerske sagn om, hvordan den trojanske prins Æneas bliver ophøjet til en af Olympens guder i fjortende sang, vers 581-609. Kærlighedsgudinden Venus overbeviste Jupiter og de andre guder om, at hendes jordiske søn Æneas fortjente en apoteose, altså at blive en gud. Han havde ikke alene været i dødningeriget Hades og sejlet med Charon, men også gennemlevet alle mulige strabadser under den Trojanske krig. Æneas havde til sidst båret sin gamle far Anchises ud af den brændende by.

Motivet
På maleriet ser vi Venus i færd med at gøre Æneas til en af Olympens guder ved at "røre hans mund med en mikstur af ambrosia, blandet med nektarens sødme." Bag Venus svæver en lille engel med en krukke. Måske indeholder den miksturen, måske den himmelske parfume, som Venus også salver sin søn med.

Venus i færd med at gøre Æneas til en af Olympens guder
I maleriets forgrund er flodguden Numicius og hans folk i færd med at lutre Æneas ved at rense alt dødeligt væk fra hans krop, så "kun det bedste bliver tilbage."

Flodguden Numicius og hans folk vasker Æneas
På Jordaens tid blev historien om Æneas apoteose udlagt som et eksempel på, at alt den kærlighed, man giver sine forældre, kommer tusind gange tilbage.

Skrevet af Eva de la Fuente Pedersen.

Vil du opleve flere af museets Jordaens' værker? Klik dig frem til det værk, du gerne vil se:

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo