Highlights

Johan Thomas Lundbye (1818-48), Kolås Skov på Vejrhøj, 1846

Johan Thomas Lundbye (1818-48), Kolås Skov på Vejrhøj, 1846. 24x33 cm. kms4753
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Jeg føler det ikke som sørgeligt, men trækkes altid mod den Storhed og Ro, som findes i Naturen paa ensomme Steder”, skrev J.Th. Lundbye i sin dagbog i 1844.

Lundbye dyrkede afsondretheden som en befordring af skitsens umiddelbare forening af naturoplevelse og kunstnergemyt.

Kunstnerens selvbiografiske landskab
I dette tilfælde fortæller signaturen, at skitsen er blevet til på Vejrhøj, et orienteringspunkt i kunstnerens selvbiografiske landskab: Hans bedsteforældre boede i det nærliggende Kalundborg, hvor han også selv var født, og stedet blev et tilbagevendende motiv i hans billeder.

Det nære forhold mellem værk og kunstner
Skitsen er et vidnesbyrd om det nære forhold mellem værk og kunstner, for kunstneren har eftertrykkeligt malet sporene af sit arbejde ind i billedet, blandt andet i de lysende træstammer, som er trukket op med fed, glinsende maling.

Inspiration fra Søren Kierkegaard
Tilbagetrukketheden i en erfaringstilstand med vægt på det personlige og den selvvalgte ensomhed blev hos Lundbye tilskyndet af filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855), hvis skrifter var begyndt at spille en vigtig rolle for hans tanker omkring tidspunktet for skitsens tilblivelse. Kierkegaard udviste en åndsbeslægtet interesse for en radikalt individualiseret erfaringstilstand, og Lundbye stiftede allerede i 1843 bekendtskab med dennes Enten-Eller, som udkom under pseudonymet Victor Eremita (den sejrende eneboer).

Senest opdateret: 11.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster