Highlights

Laurits Andersen Ring (1854-1933), Når toget ventes. Jernbaneoverkørsel ved Roskilde Landevej, 1914

En diagonal bevægelse fra venstre forgrund leder beskueren ind i billedet, hvor blikket møder den ven­tende cyklist, placeret ved kanten af billedet. Et virvar af linjer, som løber diagonalt og parallelt mod højre, brydes af krydsende linjer i bomme og lodrette pæle og master.

Togstrækningen mellem Baldersbrønde og Hedehusene

Motivet fra togstrækningen mellem Baldersbrønde og Hedehusene blev påbegyndt i efteråret 1913 og afsluttet i begyndelsen af det nye år.

Transittilstand

Ring flyttede i januar fra Baldersbrønde til Roskilde, og maleriet tematiserer noget af den samme transittilstand. Alle kommunikationsveje, jernbanespor, vejen og telegraf­pælene fører ud i verden, væk fra manden, der med sin stilling og lidt tungsindige, spejdende blik, viser, at han allerede har ventet længe.

Det moderne liv er ikke længere noget, som bare passerer forbi, det er på godt og ondt blevet en del af det eksistentielle grundvilkår.

Laurits Andersen Ring, Når toget ventes. Jernbaneoverkørsel ved Roskilde Landevej, 1914

Senest opdateret: 8.apr.2014
Sideansvarlig: Webmaster