Lucas Cranach den Ældre (ca. 1472-1553), Korsfæstelsen, c. 1506-1520

Lucas Cranasch den Ældre (ca. 1472- 1553), Korsfæstelsen, ca. 1506-1520. KMSsp712
Download billedet i høj opløsning | CC BY
Cranach producerede utallige fremstillinger af korsfæstelsen, både før og efter reformationen.
En af de berømteste er den i München fra 1503 (Alte Pinakothek, Bayerische Staatsgemäldesammlungen), der er et tydeligt før-reformatorisk arbejde på grund af den næsten fysiske påtrængenhed, der udvises over for betragteren.
Indbyder betragteren til deltagelse
Cranachs sene "korsfæstelser", og værker i det hele taget, bindes derimod til billedets flade og afstår fra en overbevisende realitetseffekt. Korsfæstelsen er netop på vej mod denne fladhed - det er bl.a. det, der giver "stivheden" og det emblematiske, stempelagtige, træk i figurtegningen - men det er stadig et rumligt billede, der formelt indbyder betragteren til deltagelse.
Den historiske fremstilling
I øvrigt er Korsfæstelsen et godt eksempel på et motiv, som uden problemer kunne indgå i reformationens repertoire. Luther fortrak netop den historiske fremstilling af korsfæstelsen frem for den ikoniske, hvor korsfæstelsen isoleres uden for tid og sted.



