Highlights

Marcus Tuscher (1705-51), Familiegruppe på en terrasse ved en villa. Muligvis den engelske forretningsmand George Jackson med sin familie, 1737

Marcus Tuscher (1705-51), Familiegruppe på en terrasse ved en villa. Muligvis den engelske forretningsmand George Jackson med sin familie, 1737. Olie på lærred. 140 x 223.5 cm. KMS7116.
Download the image in high resolution Public Domain

Sandsynligvis er det den britiske konsul i Livorno, George Jackson (1692-1763) og hans familie, som her opvartes af tjenere. Jackson er portrætteret med en bog i hånden. Han er ikke skildret som embedsmanden, der tjener og fremmer sit lands handelsmæssige interesser, men snarere som den bibliofile samler, han også var. Han samlede nemlig på manuskripter og sjældne bøger. Hans hustru og de tre døtre er måske skildret som blomsternes gudinde, Flora, og hendes små hjælpere. Den lille søn derimod er iklædt et persisk kostume med kåbe og røde snabelsko.

Kvalitetsstempel
Kunstneren har signeret sit værk med en indskrift: MARCVS TVSCHER NORICVS.FACIEBAT.LIBURNI.MDCCXXXVII (Marcus Tuscher fra Nürnberg har malet dette i Livorno 1737). Med den udførlige indskrift fortæller Tuscher ikke alene af hvem, hvor og hvornår maleriet er malet, men også at han selv er en lærd kunstner.

Senest opdateret: 14.nov.2017
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo