Highlights

Martinus Rørbye (1803-48), Arrestbygningen ved råd- og domhuset, 1831

Martinus Rørbye, Arrestbygningen ved råd- og domhuset, 1831. KMS206

Martinus Rørbye, Arrestbygningen ved råd- og domhuset, 1831. 47,5x63 cm. KMS206
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

I løbet af de år, hvor Rørbye afsluttede sin tid ved Kunstakademiet, udførte han stribevis af tegnede landskaber og prospekter fra København og omegn, ligesom det blev til en række malerier med skildringer af folkelivet i hovedstaden.

Velkendte typer fra tidens miljø
Værkerne, som var lette at afsætte, var kendetegnet ved deres opbud af velkendte typer, uddraget af tidens miljø, og ved deres moraliserende hentydninger, snarere end deres karakter af dokumentariske snapshots fra dagligdagen.

Maleriets arkitektoniske ramme

I folkelivsskildringen fra Københavns Nytorv anslås den opbyggelige tone allerede med den arkitektoniske ramme. C.F. Hansens fængselsbygning er et hovedværk i guldalderbyggeriet: Et stykke ”talende” arkitektur, som med sit strenge udseende skulle indgyde borgeren frygt for enhver forbrydelses konsekvenser.

Personerne i maleriet

I baggrunden ses en ung mand, som beder en ældre pengeudlåner om et lån, mens en jævnaldrende formanende peger på gældsfængslet bag ham. Til venstre for den hvælvede portåbning hentydes der til Justitias vægtskål i forbindelse med handlen mellem den gamle og den yngre kvinde; den unge laps i midten af billedet med hånden i den bulende bukselomme ser lystent efter den unge mor til højre.

De små tegn på personernes ikke udpræget sympatiske egenskaber kommenteres af den gamle mand i forgrunden – en misantrop, som selv ved højlys dag ikke slukker sin lygte.

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster