Highlights

Maurice de Vlaminck (1876-1958), Tallerken dekoreret med løbende fugl, ca. 1908

Maurice de Vlaminck, Tallerken dekoreret med løbende fugl, ca. 1908.

© Maurice de Vlaminck, Tallerken dekoreret med løbende fugl, ca. 1908.

Fauvisternes intense farver og hurtige penselføring optræder ikke kun i deres billedkunst. Flere af kunstnerne arbejdede også med keramik, som Vlaminck her har gjort.

Værkets motiv

Fuglens komplementære farver af gul/blå og rød/grøn, samt den sorte konturlinje, skaber et dynamisk motiv på den hvide emaljegrund. Bevægelsen i motivet understreges af tallerkenens runde form, som Vlaminck har udnyttet til fulde.

Brug af tallerkener og vaser

Foranlediget af kunsthandleren Ambroise Vollard, begyndte Vlaminck og flere af de andre fauvister at male på præfabrikerede tallerkener og vaser for keramikeren André Metthey i 1906.

Fauvismen, Matisse og Derain

Vlaminck tilhører kredsen af kunstnere, der introducerede fauvismen på Salon d’Automne  i 1905. Han var knyttet til Henri Matisse og især André Derain, som han havde mødt i 1900, og som blev hans nære ven og sparringspartner i de følgende 20 år.

Tilbage til Fransk Kunst 1900-30

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Henrik Holm
SMK Logo