Highlights

Nicolai Abildgaard (1743-1809), Simo betror sin frigivne Sosia sine bekymringer over sin søns forhold til pigen fra Andros, 1803

Nicolai Abildgaard (1743-1809), Simo betror sin frigivne Sosia sine bekymringer over sin søns forhold til pige fra Andros, 1803

Nicolai Abildgaard (1743-1809), Simo betror sin frigivne Sosia sine bekymringer over sin søns forhold til pigen fra Andros, 1803, 157,5x142 cm, KMS587.
Download billedet i høj opløsning
| Public Domain

Efter et forlist og ulykkeligt ægteskab mødte Abildgaard i tiden før 1800 sin anden kone, Juliane Marie. Det nye, forløsende forhold gav hans kunsts indholdsside en ny retning, hvor han beskæftigede sig med sider af kærlighedslivet.

Scener fra Terents' elskovskomedie
I tiden efter 1800 fyldte han fire store lærreder til parrets embedsbolig i Kunstakademiet på Charlottenborg med scener fra den antikke forfatter Terents’ elskovskomedie Pigen fra Andros.

En forbindelse mellem Terents og Abildgaard
Den indviklede teaterintrige tager i malerens version her sin begyndelse, ved at den centrale figur, Simo, beder sin sorte kok Sosia om at lade som om, han fremskynder Simos søns bryllup.

Forgrundens optrin knytter Terents og Abildgaard sammen ved et forløb af hentydninger: Terents var en frigiven slave, og Abildgaard har her hentet den sorte koks udseende fra en medalje, han selv havde udført i anledning af det danske forbud mod slavehandel. I skuespillet er kokken netop en frigiven slave, og komedieforfatteren var i øvrigt selv fra Afrika.

I seriens sidste billede dukker Abildgaard selv op med sin kone og barn – i en art kontrasignatur til det indledende billedes introduktion af skuespillets forfatter.

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster