Othon Friesz (1879-1949), Hulvejen ved vintertid, 1913
© Othon Friesz (1879-1949), Hulvejen ved vintertid, 1913.
En dæmpet palet af brune farver og et net af sorte konturlinjer fortæller, at det især er strukturen i landskabet og dens udtryksmulighed, der optog maleren.
På sporet af fauvismen
Friesz var nær ven af Raoul Dufy og Georges Braque, som han havde kendt siden barndommen i Normandiet. I 1906 kom han sammen med Braque på sporet af fauvismen med dens rene farver og brede penselstrøg og blev snart en del af gruppen.
Inspiration fra Cézanne
Fra 1907 ændrede han imidlertid kurs, som flere af de andre fauvister, og begyndte i stedet at interessere sig for flade, volumen og struktur stærkt inspireret af Paul Cézanne. Der kom en ny alvor i tonen.
Videreførelsen af en klassisk tradition
Fortidens franske mestre, især Nicolas Poussin, blev samtidig en vigtig kilde til inspiration. I Friesz’ billeder videreføres en klassisk tradition med en ny vægt på en ofte ekspressivt ladet rytme og struktur.
