Highlights

Pablo Picasso (1881-1973), Opstilling med dør, guitar og flasker, 1916

© Pablo Picasso (1881-1973), Opstilling med dør, guitar og flasker, 1916 © Succession Picasso / billedkunst.dk

Billedet er en abstraktion over en opstilling med en guitar, to flasker og fragmenter af et rum.

Opstillingen var et yndet motiv for kubisterne. De brugte den som afsæt for at skabe billedlige kompositioner, der ikke handlede så meget om den ydre virkelighed, men snarere om billedets flade som en realitet i sig selv.

Collageteknikken

Blandt kubisternes banebrydende nyskabelser var collageteknikken, hvor forskellige typer af papir blev klippet ud og klæbet op på lærredet.

Billeder der imiterede collagens udtryk

Efter 1913 begyndte Picasso og Georges Braque at lege med illusionen og male billeder, der imiterede collagens udtryk, hvad billedet her er eksempel på.

Billedet blev erhvervet af den danske kunstsamler Christian Tetzen-Lund under første verdenskrig. Det fik stor betydning for danske kunstnere i en tid, hvor de var afskåret fra direkte kontakt til kunstlivet i Paris.

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo