Highlights

Sebastian Vrancx (1573-1647): Selskab ved en italiensk villa, ca. 1620

 

Sebastian Vrancx (1573-1647), Selskab ved en italiensk villa, ca. 1620. Olie på træ. 72 x 106.5 cm. KMS1059
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Gæsterne er ved at ankomme. I forgrunden er en fin herre lige steget ned fra hesten og hilser galant på en fornem dame. Til højre ses et musicerende kammerensemble foran et springvand kronet af kærlighedens gudinde, Venus med Amor. På jorden og meget iøjnefaldende ligger en lut og en zink (et krumt blæseinstrument). Bag kammerensemblet gør en teatertrup sin entré. I parken er et langbord dækket op til festmåltid i en åben pavillon og på trappetrinet sidder en amme og ammer et barn.

Motivet er en type, som kaldes fête galante (fransk: galant fest). Typen udsprang af fremstillinger med den bibelske historie om den fortabte søn og indeholdt ofte et advarende moraliserende element imod druk og hor.

Senest opdateret: 22.mar.2017
Sideansvarlig: Webmaster