Tiziano Vecellio (1480-1576), Portræt af den venezianske maler Giovanni Bellini?, 1511-12

Tiziano Vecellio (1480-1576), Portræt af den venezianske maler Giovanni Bellini?, 1511-12. dep15.
Download billedet i høj opløsning | CC BY
Ifølge den italienske kunstner og historiograf Giorgio Vasaris (1511-1574) kunstnerbiografi fra 1568 gik Tizian i lære hos Gentile Bellini (1429-1507), hvis bror og kunstnerkollega Giovanni menes at være portrætteret her.
En hilsen til Bellini
Delingen af baggrunden i en mørk enstonet flade og et smalt kig ud på et kuperet landskab med hyrder har Tizian i så fald malet som en hilsen til den gamle mester, for Giovanni Bellini var med til at introducere det element i det venezianske portrætmaleri.
En bevægelsens fornyer
Som en fornyelse af den traditionelle statiske positur har Tizian lagt bevægelse ind i figuren ved at lade blikretningen og kroppens drejning gå i hver sin retning. Som republikkens officielle maler har Bellini ladet sig male iført sin embedsdragt, en sort dragt, som blev båret af læger, advokater, embedsmænd, storkøbmænd og adelige. Dogepaladsets Sala del Maggior Consiglio stod netop for at skulle dekoreres.
Den unge Tizian konkurrerede med sin langt ældre lærer og mange andre venezianske malere om at få del i opgaven. Med portrættet har Tizian måske villet bevise, at han kunne male lige så godt som sin lærer, ja endog overgå ham ved at introducere en ny dynamik.
Rundt om eller tæt på
Her kan du zoome helt ind på værket og få alle detaljerne med - eller komme rundt om værket ved at se filmene, hvor forskere, konservatorer eller kunstnere fortæller om værket ud fra deres vinkel. For at se filmene skal du bare scrolle lidt længere ned på siden.
Zoom ind og se detaljerne
Tizian, Portræt af den venezianske maler Giovanni Bellini (ca. 1430/31-1516)?, 1511-1512.
Flere blikke på værket - se filmene
Se kunstneren Lillibeth Cuenca Rasmussen fortælle om Tizians maleri: Portræt af den venezianske maler Giovanni Bellini?
Medvirkende: Lillibeth Cuenca Rasmussen
Vores konservator, Troels Filtenborg, fortæller i denne video om Tizians maleri: Portræt af den venezianske maler Giovanni Bellini?
Producer: Martin Køhler Jørgensen
Medvirkende: Troels Filtenborg




