Highlights

Ubekendt hollandsk maler (virksom ca. 1627-47), Pedro Sunda, tjener hos Don Miguel de Castro, ca. 1643

Ubekendt hollandsk maler, Pedro Sunda, tjener hos Don Miguel de Castro, ca. 1643. Olie på træ. 75 x 62 cm. KMS8. 
Download billedet i høj opløsning |Public Domain

Det helt specielle ved maleriet er, at denne afrikaner er klædt efter europæisk mode og derved så at sige ligestiller sig med den europæiske kolonimagt. Han ser sig tilbage over skulderen som for at kommunikere med nogen eller noget udenfor billedrammen. En indskrift på bagsiden af maleriet fortæller, at vi står overfor et portræt af Pedro Sunda, som var den congolesiske gesandt Don Miguel de Castros tjener.

Sjældne portrætter
Portrætter af navngivne tjenere fra Afrika er sjældne i kunstens historie. Pedro Sunda var med i en delegation, som søgte hjælp til at løse en territorial strid i deres hjemland. Først rejste delegationen til Hollandsk Brasilien og derefter til Holland for at samle støtter. Den kostbare elefantstødtand var måske én af de gaver, som delegationen havde med. Det var dyre og sjældne samlerobjekter, som enhver fyrste gerne ville eje og udstille i sit kunstkammer.

Senest opdateret: 22.mar.2017
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo