Highlights

Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Artemis, 1893-94

Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Artemis, 1893-94. 193x251,5 cm. KMS3358
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

Der er ikke noget fysisk rum bag Hammershøis figurer. Det mørke fodstykke rejser sig mere som malet flade, end det fungerer som illuderet scenerum. Figurerne eksisterer tilsyneladende uafhængigt af tid og rum, som billedliggjorte idéer, og måske som en længsel efter en skønhed, der ikke er af denne verden.

Sublimering af mennesket
Hammershøi har bortmalet det kødeligt nøgne til fordel for en arkadisk forestilling om det nøgne som ren og harmonisk form. Den halvmånekronede gudinde Artemis bliver hos Hammershøi til midtpunktet for en sublimering af mennesket og det menneskelige, en insisteren på skønheden og kunsten som sjælfuld fattet form.

Hammershøis to historiemalerier
Sammen med det eftermørknede billede Job (1887) er Artemis Hammershøis eneste realiserede historiemaleri. Et motiv, som inspirerer til fortolkninger, men også forbliver gådefuldt. Som beskuer efterlades man tvivlende, undrende og med en følelse af at stå over for et hemmelighedsfuldt og betydningsafvisende motiv, der blot tilbagekaster beskuerens forgæves forsøg på at forstå og skabe sammenhæng.

Blandt forbillederne har været nævnt såvel Puvis de Chavannes (1824-1898) som Masaccios (1401-1428) og Masolinos (ca. 1383 - ca. 1447) fresker i Cappella Brancacci, Chiesa del Carmine, Firenze.

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster