Highlights

Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Stue i Strandgade med solskin på gulvet, 1901

Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Stue i Strandgade med solskin på gulvet, 1901

Vilhelm Hammershøi (1864-1916), Stue i Strandgade med solskin på gulvet, 1901. 46,5x52 cm. KMS3696
Download billedet i høj opløsning | Public Domain

En stor del af Hammershøis produktion er interiører fra de lejligheder, han boede i gennem årene. Han brugte sine hjem som både atelier og motiv.

Det var bestemt ikke tilfældige lejligheder. Hammershøi sagde i et interview i bladet Hjemmet i 1909: "Rent personlig holder jeg af det Gamle, af gamle Boliger, gamle Møbler, af den ganske særegne Stemning som hviler over alt dette."

Rummene udgør maleriet

De særlige lejligheder er valgt, fordi de skaber mulighed for at give maleriet et sanseligt rum. Rummene udgør selve maleriet, hvori figurerne indgår i forbindelser med omgivelserne som i en slags intime kammerspil.

Fokus på fænomener i stedet for fortællinger

Hammershøi er del af en international retning, hvor traditionelle motiver som interiører bliver ensbetydende med en udforskning af det maleriske rum. Kunstnerne fremhæver fænomener som lys, luft og vand i stedet for fortællinger og har opmærksomheden rettet mod, hvordan de behandler lærredet med maling.

Fotografiet som indgang til maleriet

I Hammershøis samtid er mange kunstnere optaget af fotografiets muligheder som indgang til maleriet. Blandt fotografierne i Hammershøis samling findes flere af københavnske gader og baggårde, som virker tæt forbundet med hans malerier.

Skildringen af bygninger og steder

Hammershøi malede ikke kun indenfor, men også udenfor, hvor han skildrede en del bygninger og steder rundt omkring i byen. Aldrig tilfældige, men nøje udvalgte steder; tit set gennem en karakteristisk tåget dis.

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster