Highlights

Willy Ørskov (1920-90), Tre mindre lodrette, ca. 1975-85

© Willy Ørskov (1920-90), Tre mindre lodrette, ca. 1975-85.

Willy Ørskov var blandt andet optaget af materialet som bærer af en egenhændig æstetik og skulpturel funktion. Hans ambition var at skabe skulpturer, der ikke refererer til konkrete betydninger, men som derimod demonstrerer basale funktions- og konstruktionsprincipper, dét som Ørskov kaldte "skulpturens syntaks". I videste forstand bliver Ørskovs skulpturer dermed en slags modeller for de principper, hvorefter erkendelse kan opstå og foregå.

Skulpturen som "metaobjekt"

Ørskovs vendte igen og igen tilbage til den objekttype, som han kaldte pneumatiske skulpturer. I Tre mindre lodrette, hvor tre op pustede cylindere i gummibehandlet nylonvæv rejser sig og slår knuder på sig selv i rummet, undersøger han blandt andet skulpturen som et “metaobjekt”, og dens essentielle involvering af tid og rum.

En metafysisk reference
Pneuma er græsk og betyder luft, sjæl eller ånd. Inden for kristendommen refererer begrebet til Helligånden. Så ud over den rent tekniske henvisning til, at disse skulpturer er fyldt med luft, har Ørskovs betegnelse også en metafysisk reference. Hans skulpturforståelse baseres netop på en intention om en skulptur, der transcenderer den materielle og fysiske beskaffenhed og etablerer en tankebaseret eller åndelig dimension.

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo