Hos konservatoren

Pasteller, kul- og kridttegninger - et porøst forskningsprojekt

Vidste du, at en kridttegning ligner fløjl set i et mikroskop? Læs her om et forskningsprojekt, der skal være med til at sikre nogle af museets værker af Enestående National Betydning.

Georges Michel, Landskab med træer, før 1843

Georges Michel, Landskab med træer, før 1843

Værker af kul, kridt og pastel
Den Kongelige Kobberstiksamling rummer over 245.000 værker, og de repræsenterer et bredt udvalg af teknikker og materialer - lige fra 1400-tallets tegninger på håndlavet papir til nutidens digitalkunst. Til hver materialetype knytter der sig forskellige bevaringsmæssige problematikker.

Akvareller har eksempelvis tendens til at bleges, og blæk kan i værste tilfælde ætse papiret bort. En særlig sårbar gruppe er pastel-, kridt- og kultegninger på grund af deres løse og porøse farvelag. De kaldes tørfarver og billedet nedenfor er mikroskopoptagelser af henholdsvis kridt, pastel og kul.


Kul er tilskåret brændt træ, mens kridt og pastel i de fleste tilfælde er fabrikeret ved at blande et vandopløseligt bindemiddel med revet pigment til en pasta, som rulles eller presses og afslutningsvis tørres til de typiske kridt, vi kender.

Løse farver
Kunstværker med porøse farvelag kan være meget skrøbelige, da farvelaget ikke binder til underlaget med et bindemiddel som for eksempel akvarel eller oliemaleri, men, kun med den kraft farven er lagt på med. Farvepigmenterne ligger derfor ofte meget løst på papiret og har tendens til at "drysse" af ved håndtering.

Det gør det vanskeligt for eksempel at montere værket i en ramme og transportere det til og fra udstillinger, fordi kunstværket risikerer at tabe farve. Samtidig er konserveringen af porøse farvelag ligeledes yderst delikat og vanskelig.

Farvetab og udgnidning
Med det blotte øje kan farvelaget umiddelbart se stabilt og hårdført ud, men ved nærstudie viser den porøse overflade sig som et landskab af fløjl, der ved enhver berøring vil ændre sig og skifte karakter.

Typiske skader på værker med porøst farvelag er derfor også farvetab og udgnidning på grund af uhensigtsmæssig håndtering og opbevaring. Billedet til venstre nedenfor viser farvetab fra kridttegningen, og billedet til højre viser udgnidninger i kultegningen.

Billedet til venstre nedenfor viser farvetab fra pastellen og billedet til højre viser udgnidninger i kultegningen.

Farvetab fra pastellen

Udgnidninger i kultegningen

Hvordan holder vi på farverne?
Kunstnere er og har været opmærksomme på problemerne med porøse farvelag. Nogle kunstnere har forsøgt at fastlægge farven med et ’spray-bart’ konsolideringsmiddel for eksempel ’limvand’. Desværre er fikseringseffekten ofte ringe, og nogle gange medvirker den til ændring af farveudtrykket, misfarvninger og accelereret nedbrydning af værket.

Nyt forskningsprojekt
Det er et stort ønske at finde ud af, hvordan porøse farvelag på papir sikres bedst muligt. Bevaringsafdelingen på Statens Museum for Kunst søsatte i 2008 et forskningsprojekt, der undersøger problemet. Forskningen tager afsæt i museets samlinger og indebærer en grundig kortlægning af problemets omfang.

Vi forventer at kunne finde egnede metoder til at sikre farvelagene og udvikle teknikker til at håndtere værkerne, når de skal studeres, udstilles og transporteres. Statens Museum for Kunst kan hermed sikre, at også værker af Enestående National Betydning udført i pastel, kridt eller kul kan bevares for eftertiden.

Skrevet af
Karen Esser
Cand.scient.cons
Bevaringsafdelingen

Karen Esser ved mikroskopet

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster