Hos konservatoren

Et træsnit i bad - klargøring af et 468 år gammelt jagtselskab

I forbindelse med forberedelserne af værker til museets aktuelle træsnitudstilling kom mange forskellige tryk frem fra magasinernes gemmer og forbi konservatorernes værksted.

Tysk hjortejagt fra 1500-tallet
Blandt de mange værker var Michael Ostendorfers (tysk maler, tegner og træsnitmager, 1490-1559) illustration af en hjortejagt i Löss Skov fra 1543. Træsnittet er sammensat af tre blokke monteret i falsk margin (sekundær papirramme omkring værket klæbet til kanterne) med separat indsat informationsfelt for oven. I alt består værket af 6 sammensatte papirdele, som til sammen måler 122 x 36 cm.

Træsnittet kom uindrammet fra magasin i sammenfoldet stand med to gennemgående vertikale folder, hvoraf den ene var revet op, så kun en lille del holdt værkdelene sammen. Riftdannelsen har gjort papiret mere udsat for snavs og mekanisk nedbrydning, og området omkring skaden ses tydeligt som en gennemgående brunlig streg ned gennem værket i højre side. Dertil var træsnittet også med tiden blevet meget misfarvet i form af generel gulning af papiret, mens en meget kraftig og iøjnefaldende skjoldrand som følge af en tidligere vandskade kunne identificeres på værkets øverste halvdel (særlig synlig på bagsiden).

Træk i pilen og se forskellen på værkets forside før og efter behandling. Billedet til venstre viser værket før behandling...

Recto foer beh Recto efter beh

 

Fransk vask og strygning
Det var ærgerligt at se den detaljerede hjortejagt forsvinde i det misfarvede udtryk samt skjolder og folder, og træsnittet kaldte simpelthen på konservatoren for kærlig behandling og efterfølgende montering. Værkets mange papirdele var sat pænt sammen, og trykket fremstod forholdsvist plant. Det blev derfor besluttet at beholde den eksisterende sammensætning af de tre blokke samt den falske margin, og dermed rense værket i ét sammenhængende stykke. Dette gav dog en ekstra konserveringsmæssig udfordring, da papir arbejder forskelligt under opfugtning og kan danne uhensigtsmæssige deformationer i hver sin retning afhængig af papirtype, fiberretning, tilstand mm.

Forinden blev værket overfladerenset i tør tilstand med sodsvamp, som ved forsigtig dubning fjerner snavs fra papirets overflade. Herefter gennemgik værket en gennemgribende vådrensning med demineraliseret vand i etaper på lavtryksbord, hvor en stor del af misfarvningen blev renset ud. Afrensningen blev foretaget under sug, da det trækker fugten hurtigere gennem papiret og dermed gør behandlingen mere koncentreret og kontrollabel. I skjoldområderne blev der arbejdet mere intensivt, og det lykkedes dermed helt at få fjernet den meget forstyrrende skjoldrand.

Træk i pilen og se forskellen på værkets bagside før og efter behandling. Billedet til venstre viser værket før behandling...

Verso foer beh Verso efter beh

 

Optørringsprocessen
Det var særlig under optørring af værket efter vådrensningen, at de mange sammensatte papirdele komplicerede forløbet. Det var derfor nødvendigt afslutningsvist at genopfugte hele træsnittet, så alle dele var mættet af demineraliseret vand, og derpå tørre værket ensartet op under let besvær mellem tykt filtrerpapir. Overvågning, justering af pres samt hyppig udskiftning af filtrerpapiret var en nødvendighed for at få de mange papirdele til at tørre plant op uden at slippe i sammenklæbningen. Resultatet blev meget tilfredsstillende, både misfarvning og skjolder er nu renset ud, og folderne fra magasinopbevaringen udrettet.

Efterfølgende blev den lange vertikale rift stabiliseret med japanpapir og klæber (tylose i demineraliseret vand), og værket blev sikkerhedsstemplet med KKS-ejerstempel på bagsiden.

Indramning
For en bedre fremtidig beskyttelse af træsnittet, blev det efter behandling og optørring hængslet på en støttende bagkarton bestående af indfarvet papir opklæbet på 1200 g syrefri karton (produkt fra Per M. Laursen). Hængslingen blev udført i såkaldt float mount fra alle kanter, hvor strimler af japanpair fæstnes værkets bagside og føres igennem bagkartonen, hvor den anden strimmelende fæstnes. Dette giver et mere levende udtryk, hvor papiret har frihed til at arbejde naturligt efter klimaforhold og anden påvirkning. Derpå blev træsnittet afslutningsvist indrammet permanent i en ny træramme med afstandslister bag glas.

Værket kan ses i den aktuelle udstilling Træsnit – fra Dürer til Tal R fra 16. april - 4. september 2011

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo