Hos konservatoren

I stræben mod ro og intimitet

Det er ikke sjældent, at konservatoren i sit daglige arbejde støder på maletekniske fænomener, der pirrer nysgerrigheden, og som ved nærmere undersøgelser bringer viden til forståelse af kunstnerens arbejde og ikke mindst belyser hans arbejdsproces.

Kvindefigur set fra ryggen, 1888

Maleriudveksling for en periode
På museets udstilling Hammershøi & Europa var en stor del af museets egne Hammershøi værker udstillet. Malerierne kom dels fra magasinerne, mens andre var hjemkaldt fra deponering. Som erstatning for de hjemkaldte værker i udstillingsperioden, blev andre Hammershøi malerier sendt ud til deponeringsstederne. Forinden blev denne værkgruppe undersøgt for deres bevaringsmæssige tilstand, som sikring af, at værkerne tålte at blive udlånt.

Røntgen afslører Hammershøi's arbejdsproces
Et af de værker som er udlånt som erstatning, og som derfor desværre ikke kan ses på den aktuelle udstilling, er Vilhelm Hammershøi`s Kvindefigur set fra ryggen. Maleriet blev som en del af forberedelserne til udlån og afrejse røntgenfotograferet, hvilket afslørede en markant ændring i maleriets komposition og gav os ny viden til forståelse af Hammershøi´s arbejdsproces.

Hvordan skal maleriet forstås?
I den grå baggrund, ses en meget synlig kant (jf. illustration). Kanten, som ikke må forveksles med maleriets fysiske ombukningskant, ses som en vold af tydelige pastose penselspor i farvelaget. Denne farvekant er yderligere markeret af et lysere transparent farvelag indenfor området mellem farvekanten og kvinden. Til venstre for kvinden ses ligeledes en vertikal farvekant. Farvekanten flugter ikke helt med den venstre ombukningskant af maleriet, men står en smule skråt på, i modsætning til den øvre farvekant, der flugter maleriets øvre ombukningskant.

Farvekanten ses som en lille vold af maling et par centimeter inde på billedfladen, helt eller tilnærmelsesvis flugtende med henholdsvis den venstre og den øvre ombukningskant af maleriet.

Ombukningskanten er den del af lærredet som er bukket omkring blændrammen og fæstnet med søm.

Papramme som hjælperedskab
Det vides, at Hammershøi benyttede sig af en papramme, indenfor hvilken han malede sit maleri. Eller med hvilken han kunne udvælge den endelige beskæring af sit motiv. Det kunne her se ud som om, at Hammershøi har malet sit maleri indenfor en sådan ramme, hvor malingen og dermed hans penselstrøg er stødt op til rammens kant, og på den måde har dannet en lille vold af maling. Hvis det er tilfældet, hvorfor ændrer Hammershøi så sin komposition ved at flytte billedets kant længere opad og mod venstre?

Ombukningskanterne fortæller meget
Spørgsmålene inspirerer os til at undersøge maleriets fysiske ombukningskanter og røntgenfotografere maleriet for at se, om der skulle dukke yderlige oplysninger frem. På maleriets ombukningskanter vil vi kunne se, om farvelaget fortsætter ud over ombukket, og om der er andre sømhuller i lærredet end dem, som maleriet nu er fæstnet med på blændrammen. Det vil derved kunne fortælle os, om kunstneren først har malet et maleri og siden ændret dets format, eller om han har ændret dets beskæring allerede inden, det blev monteret på blændrammen. Endelig kan en røntgenfotografering af maleriet også afsløre en mulig ændring af motivet.

Valg af beskæring
Originallærredet er desværre blevet beskåret ved et tidligere konserveringsindgreb. Det betyder, at der kan være vigtige informationer, som nu er gået tabt. Havde maleriets ombukningskanter været intakte, kunne vi se, hvor langt ud på lærredet, Hammershøi malede sit motiv.

Interiør med kunstnerens staffeli, 1910

Maleplade giver fri beskæring
På grund af de manglende ombukningskanter har vi ikke sikre tegn på, at Hammershøi malede sit maleri mens lærredet var opspændt på en maleplade. Men det vi endnu kan se på de resterende og desværre sparsomme ombukningskanter er, at farvelaget fortsætter udover ombukket. Og dét sandsynliggør muligheden for, at han har malet sit maleri opspændt på en maleplade.

Det er værd at bemærke, at Hammershøi selv gengiver en maleplade stående på sit staffeli i værket Interiør med kunstnerens staffeli fra 1910, som kan opleves i museets aktuelle udstilling om Hammershøi. Og med lidt god vilje kan man også ane et stykke af en papramme til afmaskning af motivet stikke frem til venstre for malepladen.

På denne røntgenoptagelse af maleriet ser man hvorledes kvinden er blevet flyttet længere nedad og ud mod venstre, men man ser også at hendes kropsholdning er ændret en smule.

Hvorfor udvider Hammershøi formatet af sit maleri?
På en røntgenoptagelse af maleriet ses tydeligt en ændring af motivet. Kvinden er undervejs blevet rykket nedad og en lille smule ud mod venstre. Det fremgår tydeligst af det hvide forklæde om kvindens liv, der tegnes tydeligt på røntgenoptagelsen. At kvinden rykkes nedad er bevidst, men at hun samtidig rykkes mere mod venstre beror nok snarere på en tilfældighed. Hovedet på de 2 kvindefigurer ligger på omtrent samme vertikale linje, men en lille ændring af kvindens kropsholdning rykker samtidig kvindens venstre arm og torso mod venstre. Tilsigtet eller tilfældigt?

Farvekanten, som vi ser i maleriets grå baggrund, har med stor sandsynlighed været maleriets første afgrænsning, dvs. den tidlige kant af maleriet, inden Hammershøi så valgte at ændre på sit motiv og udvidede billedfladen. For så snart kvinden blev flyttet længere nedad og mod venstre, har Hammershøi også måtte rykke beskæringen af motivet mod venstre.

Nysgerrighed anledning til undersøgelser
Og sådan kan det gå, at en kant i farvelaget vækker nysgerrighed og undren. At denne afgrænsning midt i billedfladen leder os til at undersøge maleriets tilblivelsesproces. Og at vi i sidste ende frister os til at sammenkæde de observationer, vi gør os, med ét af Hammershøi andre malerier, nemlig Interiør med kunstnerens staffeli, hvor Hammershøi gengiver sin egen arbejdsopstilling med en maleplade og ramme på staffeliet. Og med dette er vore syn nu yderligere skærpet i undersøgelserne af Hammershøi´s maleteknik.

Skrevet af:
Henriette Heyn Olsen
Konserveringstekniker, maleri

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo