Hos konservatoren

Rensning af et skulpturportræt af maleren C.W. Eckersberg

Billedhuggeren Otto Evens (1826-1895) fremstillede i 1865 et skulpturportræt af maleren C.W. Eckersberg (1783-1853). Evens kendte Eckersberg, som både var professor (fra 1818) og derefter direktør for Kunstakademiet (1827-29). Evens selv arbejdet for billedhuggeren H.W. Bissen (1798-1868), som senere også blev både professor og derefter direktør for Kunstakademiet (1850-1853).

Maleren C.W. Eckersberg, inden deponeringen på Statens Museum for Kunst. Foto Louise Cone

Skulpturportrættet af Eckersberg er en original gipsskulptur i naturligt størrelse.  Det vil sige et værk, som er moderelleret i ler og derefter støbt direkte i gips. Værket forestiller Eckersberg siddende på en stol i gang med at tegne i en lille bog.

Skulpturen er en ud af en række på fire skulpturportrætter, som blev lavet af fire forskellige billedhuggere, der skulle portrættere datidens kendisser i kunstkreden. De blev oprindeligt bestilt samlet i 1863 af den såkaldte udstillingskomité og tænkt opstillet i den planlagte nye udstillingsbygning (først klar i 1883 - nu Charlottenborg). Skulpturerne har bl.a. stået i Charlottenborgs portgennemgang ud til gården ved udstillingsbygningen. I 1883 blev de flyttet til Akademiets festsal og i 1905-06 til udstillingsbygningens vestibule. Sidenhen, uvist hvornår, røg de på lager.

Statens Museum for Kunst blev kontaktet af Charlottenborg med et ønske om at deponere de fire fine originalgipser til vores samling. Set i lyset af vores dengang kommende Eckersberg udstillingen, var det oplagt at tage imod værkerne.  Men Evens skulptur af Eckersberg har stået i mange år uden tildækning og var derfor meget snavset, og havde dertil påtaget sig flere sig større skader og materialetab. Eksempelvis manglede hele bagsiden af den stol, Eckersberg sidder på.

Tilstand af figurens højre fød inden konservering. Foto Riccardo Buccarella

Samlingen i venstre ben, som viser manglende kant langs jakken.  Foto Riccardo Buccarella


Konserveringen af skulpturen begyndte med en grundig rensning - først med en blød pensel og støvsuger, derefter med viskelæder og til sidst med magnesiumoxid, MgO.

Gamle reparationer blev fjernet, og overfladen blev renset de steder, hvor rester af gammelt reparationsmateriale lå ovenpå den originale overflade. Figurens ben blev afmonteret, renset og repareret.

Renset vs. ikke renset overflade. Foto Louise Cone
Cone
Cone

Benene er nu blevet taget af og skulpturen er delvis færdig renset. Foto Louise Cone

Det andet ben, som var gået helt fra hinanden. Her kan ses den rusten gammel dyvel brugt til at holde sammen på skulpturen under støbningen. Foto Louise Cone

Stumper som skal placeres og limes fast. Foto Louise Cone

Bagsiden af skulpturen som viser den manglende bagsiden af stolen. Foto Louise Cone

Manglende dele af figurens jakke. Foto Riccardo Buccarella

Rensning af skulpturen foregå først på dens venstre side, her ses et lag rensemiddel MgO på overfladen. Foto Louise Cone

Det ene ben, som viser flere skader på basen. Delvis renset. Foto Louise Cone

Undersiden af foden. Foto Louise Cone
Foto Louise Cone
Foto Louise Cone

Foden er nu limet på og nogen af stumperne er sat i. Foto Louise Cone

Foden er næsten færdig og er blevet delvis opmodelleret. Foto Louise Cone

Rensning af gips er et kompliceret emne. Gips er et hygroskopisk (vand elskende) materiale som let optager vand. Rensning med almindelig vand er derfor helt umuligt, da snavs på overfladen vil blive transporteret ind i porestrukturen sammen med vandet.  Når man støber i gips, frigiver den en masse energi – gipsen bliver varm og den udvider sig, mens den presser sig op mod støbeformen.  I denne proces opstår et ca. 0,5 mm tykt krystallinsk, kompakt og modstandsdygtigt lag på ydersiden, dette kaldes støbehuden.

I fagkredse vil nogle påstå, at rensning vil nedbryde denne støbehud og dermed efterlade gipsen med en meget åben og ubeskyttet overflade. Men kan man videnskabeligt påvise eksistensen af støbehuden, samt hvordan den bliver påvirket ved rensning?

Scanning Elektron Mikroskop (SEM) optagelse af et tværsnit af gipsen. På toppen af billedet kan man se, at gipskrystallerne bliver kortere og mere kompakte – dette lag kaldes støbehuden. Foto CATS

Gipsens overflade set under mikroskop inden rensning. Foto CATS

Gipsens overflade set under mikroskop inden rensning. Foto CATS

Med præliminære analytiske undersøgelser foretaget i CATS, Centre for Art Technological Studies and Conservation kunne både objektmikroskopi og Scanning Elektron Mikroskop (SEM) påvise to vigtige punkter: at støbehuden faktisk eksisterer, og at støbehuden tilsyneladende ikke blev påvirket efter rensning med de anvendte metoder.

Disse resultater vil senere blive belyst i et større og mere omfattende forskningsprojekt, som forhåbentlig vil give mere vide om, hvad der faktisk sker på overfladen af gipsskulpturer både under formning og under rensning.

Torsoen er nu færdig renset. Foto Louise Cone

Det ene ben sættes på igen. Foto Louise Cone

Eckersberg i udstillingen En smuk løgn - Eckersberg. Foto Louise Cone


Som afslutning på konserveringsarbejdet med portrætskulpturen af Eckersberg, blev mange af de manglende dele opmodelleret med ny gips - dog ikke den manglede stoleryg. Skulpturen blev herefter samlet igen og kan nu ses i udstillingen En smuk løgn - Eckersberg indtil den 24. januar, 2016.


Skrevet af
Louise Cone
Konservator for Nutids Kunst og Skulptur

Senest opdateret: 22.mar.2017
Sideansvarlig: Webmaster