Hos konservatoren

Udretning af Dronning Juliane Marie – et restaureringsforløb i billeder

Hvordan stryger konservatoren et bulet kunstværk uden af berøre farvelaget? Følg forvandlingen af et særlig sårbart og deformeret pastelportræt på pergament.

Peder Als. Dronning Juliane Marie. KMS1594. 49x33 cm

Kunstneren og værket
Peder Als (1726-1776) var en af vore store danske kunstmalere og blev i 1766 udnævnt til Kongelig Hof historie- og portrætmaler. I de efterfølgende år portrætterede han de adelige, blandt andre Dronning Juliane Marie (1729-1796) i et smukt pastelmaleri udført på pergament. Portrættet er siden blevet en del af den Kongelige Maleri Samling på Statens Museum for Kunst.

Teknik, skader og konsekvenser
Maleriet har siddet monteret bag glas i ramme i rigtig mange år. Med tiden har pergamenten, som er meget følsomt overfor særlig fugt og varme, arbejdet sig fri af opspændingen på blændrammen og udviklet svære deformationer. Farvelaget er pastel, som består af pigmenter alene uden bindemiddel, hvilket gør, at farven ikke er bundet til underlaget med et bindemiddel, men er løstliggende kun fæstnet med den kraft hvormed, det er påført. Teknikken gør værket særlig sårbar overfor især stød og berøring - læs mere herom i Et porøst forskningsprojekt.

Klik videre i boksen til højre for at se billeder og beskrivelser af de forskellige stadier i restaureringsforløbet

 


Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster