Hos konservatoren

Yvette Guilberts uønskede fregner

Følg konservatorens arbejde med blegning af skæmmende pletter på en række litografier fra slutningen af 1800-tallet

Før og efter blegning af pletter fra tidligere fugtskade på blad nr. 3

Et plettet portræt
Den franske kabaretsanger og skuespiller, Yvette Guilbert, blev i 1894 fornemt portrætteret af maler og grafiker Henri de Toulouse-Lautrec i et album med 16 farvelitografier med tilhørende tekst. Statens Museum for Kunst har i deres omfattende samling af grafisk kunst af Toulouse Lautrec bland andet et enestående og komplet eksemplar af dette pragtværk. Seks af bladene samt albummets omslag er netop aktuel på udstillingen Toulouse Lautrec – Den Menneskelige Komedie.

I forbindelse med klargøringen af kunstværker til udstillingen gennemgik albummet om Yvette Guilbert en gennemgribende behandling. En tidligere fugtskade havde efterladt værket med mørke misfarvninger i form af mere eller mindre intense pletter jævnt fordelt over samtlige blade i albummet. Skaden var meget iøjnefaldende, og den forstyrrede synsindtrykket i uacceptabel grad.

Forundersøgelser
Hvert blad blev først tørrenset forsigtigt med sodsvamp for at fjerne eventuel overfladeliggende snavs. Dernæst blev bladene individuelt analyseret under mikroskop, og effekten af afrensning med vand samt ethanol blev testet. Da disse produkter desværre ikke synes at have nogen afrensende effekt på misfarvningerne, var det nødvendigt at tage ”skrappere midler i brug”.

Blegning
Hydrogenperoxid (brintoverilte) er et oxiderende desinfektions- og blegemiddel, som i mild opløsning almindeligvis bruges i husholdningen til desinficering af eksempelvis betændelser i huden, rensning af kontaktlinser eller tandbørster. I højere koncentreret form har produktet en meget effektiv blegende virkning på farvestoffer, og en renseprøve på vores originalmateriale viste også positivt resultat i form af tydelig reducering af pletternes farveintensitet.

En for en blev hver plet lokalt bleget med en 10 % opløsning af hydrogenperoxid i vand. Arbejdet blev på grund af oxidationsmidlets sundhedsskadelige karakter foretaget under udsug, hvor produktet blev påført med fin pensel med lange hår for at præcisere og kontrollere arbejdet bedst muligt. Når renseproduktet efter påføring var tørret let op, blev processen gentaget igen og igen, indtil resultatet var tilfredsstillende og pletten reduceret i acceptabel grad. For at effektivisere arbejdet mest muligt foregik processen skiftevis fra værkets for- og bagside. Det var vigtigt hele tiden at stoppe op og betragte blegningens effekt, da det pludselig kan gå meget stærk, og ”overblegning” i form af hvide pletter kan være ligeså skæmmende for synsindtrykket som de mørke pletter.

Processens konsekvenser
Da blegning med hydrogenperoxid ikke kun påvirker papirfibrenes farve men også svækker deres styrke, er det også nødvendigt hele tiden at have kontrol med papirets tilstand under blegeprocessen.

Brug af oxidationsmidler i konservering af papirværker er en skrap behandling for især papiret, og blegning bør derfor kun foretages i tilfælde, hvor skaderne er mere synlige end motivet, og hvor papiret er kraftigt med god styrke og stabilitet.

Den sidste del
Efterfølgende blev hvert blad fra albummet badet i vand for at udrense eventuelle kemikalierester fra blegningsprocessen, og dernæst tørret under kontrollerede forhold, for at planere papiret efter pletblegningen, som uundgåeligt har bevirket små lokale deformationer i kraft af fugttilførslen.

Værkerne kan opleves på museets aktuelle udstilling om Henri de Toulouse-Lautrec i perioden 17/9 2011 – 19/2 2012

Skrevet af
Karen Esser
Konservator, kunst på papir
Bevaringsafdelingen

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo