Om forskningen
Adgangen til Gottorfer Codex har hidtil været stærkt begrænset på grund af værkets sarte tilstand. Nu har forskere og publikum en enestående chance for at komme tæt på værket, som hidtil ikke har været muligt at benytte hverken i forskning eller udstillinger.
I forbindelse med konserveringen sætter vi en række undersøgelser i gang for at få mest mulig information ud af både malerierne og bogbindene.
Forpligtelser i forhold til museumsloven
Statens Museum for Kunst skal i følge museumsloven både indsamle, registrere, bevare, forske og formidle. Bevaringsafdelingen har en afgørende betydning i den sammenhæng. Vi bevarer museets kunstværker, så de bliver tilgængelige for publikum og kan sættes ind i kunsthistorisk sammenhæng.
Samarbejde på tværs af institutioner
Inden arbejdet med Gottorfer Codex går i gang er det nødvendigt at finde de rigtige konserveringsløsninger. Konservatorerne er omhyggelige med at registrere og analysere tilstanden af pergament, bindemidler og farvelag, fordi mange af disse oplysninger danner grundlag for restaureringsprocessen. Ved at samle og registrere oplysningerne kan vi sammenligne resultaterne med andre institutioners konserveringsarbejde, f.eks. i IDAP ( Improved Damage Assesment of Parchment) regi.
Maletekniske undersøgelser
Der er imidlertid også en teknikhistorisk sammenhæng, som er spændende. I forbindelse med at Gottorfer Codex konserveres sætter vi en række undersøgelser i gang, for at få mest mulig information ud af både malerierne og bogbindene. Der vides ikke særlig meget om Hans Simon Holtzbeckers maleteknik eller brug af materialer, så det er en god anledning til at søge ny viden.
Ved at kigge på tegningerne der ligger neden under malerierne, kan man se, om kunstneren færdiggør blomsten som tegning først og derefter farvelægger dem – eller om han er så sikker på maleteknikken, at han kun bruger undertegningen til at planlægge placeringen af blomsterne på pergamentet. Man kan også se, om han benytter sig af variationer over en skabelon f.eks til bladene. Ved at analysere bogbindet kan der sandsynligvis også komme informationer frem om, hvordan værket har været opbevaret før indbindingen.
Konserveringsafdelingen har derfor igangsat dokumentation/undersøgelser af følgende:
- bogbindene / indbindingsteknik
- farvelag, bindemiddel og pigmenter
- pletter fra farvningen af snit
- undertegninger
- misfarvning af pergamentet
Selve konserveringen koncentrerer sig om følgende:
- løsne og afmontere siderne med malerier fra bogblok og pergamentstrimler, samt rette bulede blade ud
- fastlægge farvelagene i de områder de har løsnet sig
- retouchering
Samlet værk eller enkelte værker?
En af overvejelserne mht. den fremtidige brug af værket går på om det vil være forsvarligt at beholde værket i codex format eller om sidernes skrøbelige tilstand nødvendiggør at de monteres enkeltvis i passepartout. Hvis værket eller enkelte af bindene kan bevares som bøger, dvs. restaureringen af siderne kan finde sted, mens de stadig er hæftet ind i bøgerne, vil en konservering og restaurering af bogbindene også blive nødvendig.
Digitalisering
De færdigrestaurerede blomstermalerier digitaliseres i en høj opløsning, så vi i fremtiden undgår at skulle håndtere bøgerne/bladene i forbindelse med bestilling af fotografier af malerierne. En digitalisering giver også forskere – kunsthistorikere, botanikere, biologer – mulighed for at nærstudere malerierne – ligesom bogværket kan blive tilgængeligt for publikum når det ikke er på udstilling.
